Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Bestseller betaler ansatte for at hjælpe Ukraine i arbejdstiden

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 3 March 2022 kl. 10:19 af: Kristian Holgersen

Den store modekoncern har tænkt sig at give fuld løn til medarbejdere, som ikke møder ind på grund af krigen i Ukraine.

Hos Bestseller har de vaklet mellem at holde lav profil eller indtage et tydeligt standpunkt, når det gælder den russiske invasion af Ukraine.

I sidste ende valgte den store modekoncern sidste mulighed, fremgår det af et opslag på LinkedIn.

Hvis medarbejdere i Bestseller må tage fri for at hjælpe ukrainere i konflikten, har de mulighed for at gøre det med fuld løn, lyder den opsigtsvækkende melding fra Bestseller.

Om det også gælder for medarbejdere, der agter at tage del i det militære forsvar af Ukraine, har Bestseller endnu ikke taget stilling til, forklarer kommunikationschefen til Finans.

- Vi tilbyder medarbejdere at tage fri, enten fordi de er påvirkede af krigen, har nogen de gerne vil hjælpe eller kan hjælpe sig selv. Vi skal nok sørge for, at de får løn, selv om de ikke møder ind på arbejde de dage, siger Kasper Reggelsen til Finans.

Ifølge opslaget på LinkedIn har Bestseller desuden stoppet salget på det russiske marked, som blev fodret af distributører i Polen og Finland.

Tidligere på ugen meddelte Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller, at investeringsselskabet Heartland ville donere 100 millioner kroner til den humanitære indsats i Ukraine.

LÆS OGSÅ: Jysk genåbner enkelte butikker i Ukraine: Andre ramt af bomber



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD