Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Baresso sat til salg for trecifret millionbeløb





Thursday den 29 January 2015 kl. 10:34

Baresso har sat gang i en proces for at finde potentielle købere til kæden med 45 kaffebarer rundt om i landet.

Den danske kaffekæde Baresso er sat til salg. Det erfarer Finans.dk fra en række kilder med indgående kendskab til sagen.

Kæden har efter en årrække med stor vækst og lille bundlinje nu givet investeringsbanken Carnegie mandat til at undersøge markedet for eventuelle købere i forsøget på at udvikle kæden.

Ifølge Finans.dk's oplysninger ligger den forventede salgspris for Baresso på et trecifret millionbeløb. Mediet har ikke kunne få en kommentar fra Baressos ledelse.

Har netop lanceret ny strategi

Den danske kaffekæde har netop sat gang i en ny brandstrategi, hvor et nyt logo og en fortælling om kædens oprindelse skal være med til at styrke kædens position på det danske kaffemarked. Her bliver der sat fokus på fortællingen om Baressos italienske rødder. Det er en fortælling, der handler om, hvordan kædens stifter og ejer Kenneth Luciani voksede op i Rom og opbyggede en passion for god kaffe, som han bragte til Danmark og siden brugte som drivkraft til at åbne den første Baresso-kaffebar i år 2000.

LÆS OGSÅ: Baresso lancerer ny brandstrategi

I dag er der 45 Baresso Coffee kaffebarer fordelt på 29 konceptkaffebarer i København, Aarhus, Vejle, Odense og Aalborg samt 16 franchise-kaffebarer ejet af en række partnere. Baresso udbyder nogle af kædens kaffebarer som franchise i forsøget på at opnå unikke placeringer rundt om i landet. De nuværende samarbejdspartnere tæller blandt andre DFDS Seaways, Mols-Linien, Coop Danmark og Lalandia.

LÆS OGSÅ: Partnerskaber skal sikre kaffekæde unikke placeringer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD