Babysam: Sådan har vi gennemført succesfuldt turnaround
Bedre butiksplaceringer er en af mange grunde til, at Babysam-kæden kan glæde sig over ’et godt år’.
Det går fortsat den rigtige vej for Babysam, som tidligere har været hårdt presset.
Således kan kæden, der sælger babytøj- og udsyr, efter en markant fremgang i omsætningen og driftsresultatet i 2014/15 nu også glæde sig over, at den positive udvikling forventes at fortsætte i regnskabsåret 2015/16, som er indledt med en tocifret omsætningsvækst.
Ifølge Babysam er kædens ’succesfulde turnaround’ gennemført, og i regnskabsåret 2014/15 øgede koncernen omsætningen med 6 procent til 387 millioner kroner drevet af fremgang i salget i butikkerne og webshoppen samt flytning og modernisering af udvalgte butikker.
Tilmed steg driftsresultatet (ebitda) før engangsomkostninger til 6,6 millioner kroner mod 0,7 millioner kroner året før. Det er sket som følge af omsætningsvæksten og reducerede omkostninger i forlængelse af optimeringen af koncernens butiksnetværk.
LÆS OGSÅ: Erfaren herre fra detailbranchen ny topchef i Babysam
Derfor fremgang
- Det blev et godt år for Babysam, og den markante fremgang i omsætning og driftsresultat understreger, at vores turnaround er lykkedes, siger Kenneth Nørgaard, administrerende direktør i Babysam-koncernen, i en pressemeddelelse.
Ifølge direktøren skyldes Babysams omsætningsvækst og fremgangen i driftsresultatet investeringer i bedre butiksplaceringer, driftsoptimering og styrkelse af den digitale tilstedeværelse samt nye services og bedre priser til kunderne.
- Vi fortsætter med at investere i vores butiksnetværk og digitale kanaler, så vi er til stede, hvor og når kunderne vil shoppe – uanset valg af platform.
- Det er vores opskrift på succes i den kommende årrække, hvor vi skal udnytte vores stærke markedsposition og finansielle styrke til at fortsætte den markante fremgang i omsætning og driftsresultat ved at tilbyde kunderne nem adgang til Babysams udvalg, forklarer Kenneth Nørgaard.
Stiller større krav
Babysam vil også stille større krav til kædens samarbejdspartnere, som skal være færre og større.
Ledelsen forventer fremgang i omsætningen og driftsresultatet i 2015/16.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter