Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Babykæde i bedring

Foto: detailfolk.dk



Monday den 3 March 2014 kl. 09:16 af: Freja Thorbech

BabySam går frem, men kæmper fortsat med et millionunderskud og faldende fødselstal.

På trods af et væsentligt mindre underskud, er der fortsat blodrøde tal på bundlinjen hos BabySam.

Babykæden kommer ud af regnskabsåret 2012/13 med et underskud på 26 millioner kroner. Året før havde kæden dog et underskud på 394,4 millioner kroner. Samtidig er omsætningen faldet fra 386,2 millioner kroner til 379,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Giganttab hos babykæde

Det er især det faldende privatforbrug og det lave fødselstal, der stikker en kæp i hjulet for kæden, der derfor har måtte gennemføre en betydelig omstrukturering af butiksnettet og lukke syv butikker. Det har samtidig kostet flere medarbejdere jobbet. Noget ledelsen beklager i sin beretning i årsregnskabet.

- BabySam beklager, at det har været nødvendigt at gennemføre disse besparelser og reducere i antallet af ansatte i virksomheden, men tiltagene har været nødvendige for at sikre en stærk position på markedet i de kommende år, skriver ledelsen i regnskabet.

Satser på samspil mellem kanaler

Kæden har igennem coaching og salgskurser i løbet af året samtidig forsøgt at styrke de tilbageværende medarbejderes kompetence i forsøget på at imødekomme forbrugernes øgede ønske om rådgivning og vejledning.

Også samspillet mellem kædens salgskanaler har man forsøgt at gøre noget ved. Blandt andet er webshoppen gjort enklere, mens man også har lanceret en form for click & collect-løsning, hvor forbrugerne kan bestille varer på nettet og hente dem i butikken.

- BabySam forventer, at markedet for handel på nettet vil udvikle sig yderligere i den kommende periode og ser gode muligheder i at kunne udnytte den unikke mulighed mellem salg på nettet og personlig rådgivning i butikkerne, lyder det i regnskabet.

Ser lysere på fremtiden

Og kæden ser også generelt lyst på fremtiden.

- Det er forventningen, at faldet i fødselstallet vil være stagneret i løbet af 2014, således at der i den kommende årrække kan komme lidt flere ”forbrugere” til verden, lyder det i regnskabet.

Samtidig satser man på, at man med de igangsatte ændringer har skabt et godt grundlag for at styrke indtjeningen de kommende år.

- Butiksstrukturen er tilpasset, sortimentet udviklet med fokus på sikkerhed og nye trends og satsningen på den webbaserede handel i samspil med butikkerne skaber forventning om en forbedret indtjening, lyder det i regnskabet.

Babykæden regner også med at se en lille vækst i salgsudviklingen i den sidste halvdel af regnskabsåret 2013/14, men de fortsat afventende forbrugere betyder samtidig, at kæden ikke forventer at se markante ændringer i omsætningsniveauet.

BabySam har 28 butikker rundt om i landet.

LÆS OGSÅ: Børneudstyrsbutikker er nødt til at satse på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD