Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

App giver små butikker digital taletid

Foto: eTilbudsavis



Friday den 12 June 2015 kl. 15:29 af: Freja Thorbech

En app med 600.000 månedlige brugere vil nu give de mindre fysiske butikker mere digital taletid.

Det kan være svært for de mindre fysiske butikker at gøre sig bemærket online.

Det gør app'en eTilbudsavis nu op med ved at åbne op for, at de selvstændige, fysiske butikker kan være på app’en med 600.000 månedlige brugere på lige fod med de store detailkæder, som indtil nu har været dominerende. 

- Danmark har 23.000 fysiske butikker og startskuddet er nu givet til at samle allesammen i eTilbudsavis-app’en, foruden de 7.300, som allerede er samlet. Det skal sikre, at selvstændige butikker i hvert fald ikke lider butiksdøden, alene fordi de ikke er synlige når forbrugere leder efter varer digitalt, siger Christian Birch, der er medstifter af eTilbudsavis.

Vækker begejstring hos butikkerne

Når danskerne leder efter varer, starter otte ud af ti med at lede digitalt. Her vil de dog typisk aldrig finde varer fra de små, fysiske butikker, selvom de måske ligger tæt på og har varen på lager.

Derfor vækker nyheden om tiltaget fra eTilbudsavis også begejstring hos den første selvstændige butik på app'en.

- Der har længe manglet en app for os selvstændige, fysiske butikker, så vores butikker kan blive synlige digitalt. Vi er derfor glade for at have fået vores fysiske butik med på eTilbudsavis, da den nu fremtræder mere synligt når forbrugerne digitalt leder efter fx proteinpulver, som vi sælger i vores butik, siger Thomas Fisker Nielsen, der er medejer af Bodyman-butikken i Bispensgade i Aalborg.

eTilbudsavis blev stiftet af iværksætterne Christian Birch og Morten Bo i 2009 og giver forbrugerne mulighed for at udforske de fysiske butikkers tilbud online. Ejerkredsen tæller blandt andet Karsten Ree Holding, som stod bag DBA (Den Blå Avis). I dag har eTilbudsavis 25 ansatte og 600.000 månedlige brugere.

LÆS OGSÅ: Digital tvist om tilbudsaviser skal afgøres i retten



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD