Ansatte i dagligvarebutikker mærker større anerkendelse
Efter en lang coronakrise har danskerne fået større respekt for medarbejderne i supermarkedet. Det tyder nye undersøgelser på.
Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Sådan er det også med den ellers ødelæggende coronakrise, som har påvirket mange kunders syn på kassemedarbejderne og flaskedrengene i positiv regning.
Mens store dele af samfundet var lukket ned, har 67 procent af danskerne oplevet en større anerkendelse af de ansatte i landets dagligvarebutikker. Det viser en undersøgelse, som bureauet Radius har gennemført på vegne af Føtex og med respondenter fra Epinions Danmarkspanel.
Tendensen bliver bakket op af en intern i undersøgelse blandt de ansatte i Føtex-butikkerne, hvor 72 procent svarer, at kundernes respekt for deres arbejde er vokset under nedlukningen.
- Coronakrisen har vist os alle sammen, hvor afhængige vi er af vores dagligvarebutikker og de ansatte, der arbejder der, siger Jan Larsen i en pressemeddelelse. Han er salgsdirektør i Føtex.
Desuden svarer otte ud af ti medarbejdere, at coronakrisen har givet dem en følelse af at varetage en vigtig opgave for samfundet.
- Kunderne har sat pris på de ansattes arbejde på en helt ny måde. Det har uden tvivl været medvirkende til, at de ansatte i dag går på arbejde med endnu mere stolthed end før krisen, siger Jan Larsen.
Gladere medarbejdere
Paradoksalt nok har coronakrisen haft en positiv effekt på arbejdsglæden blandt medarbejderne i Føtex.
Ifølge den interne undersøgelse oplever to ud af tre ingen ændring i arbejdsglæden, mens hver fjerde er blevet gladere for sit arbejde. Halvdelen peger på en forbedring af fællesskabet.
- Coronakrisen har fået medarbejderne endnu tættere på hinanden, fordi alle har været klar til at yde en ekstra indsats for hinanden og kunderne, siger Jan Larsen.
- Det har skabt et endnu stærkere fællesskab i vores mere end 100 varehuse, og jeg er simpelthen så stolt af den indsats, alle har ydet. Det har været fantastisk at se, hvordan alle er trådt til og har givet den en skalle, fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Pressede medarbejdere sender nødråb til toppen i Coop
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter