Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Ambitiøs strategi: Kendt legetøjskæde åbner nye varehuse

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 5 October 2017 kl. 09:20 af: Kristian Holgersen

Et af landets store legetøjskæder er klar med nye varehuse. - Ekspansionen vil ikke stilne af lige med det første, siger topchef.

Mens Toys’’R’’Us kæmper for sit liv i USA, går det anderledes godt på det danske marked, hvor koncernen Top-Toy har købt licensen til det kendte legetøjsbrand.

Ifølge en pressemeddelelse fra Top-Toy er efterspørgslen så stor, at Toys’’R’’Us-kæden vælger at åbne tre helt nye varehuse i løbet af efteråret. De kommer til at ligge i Herning, Køge og Vejle.

- Vi ser fortsat store muligheder på det danske marked, hvor vi oplever en stigende interesse for vores store butikker, der rummer et meget bredt udvalg af legetøj og rigeligt med plads til at teste legetøjet på, udtaler administrerende direktør i Top-Toy, Søren Torp Laursen, i pressemeddelelsen.

- Åbningen af de nye butikker er også et direkte resultat af vores ambitiøse strategi om at styrke vores danske butiksnetværk i de kommende år, fortsætter han.

De nye varehuse bliver mellem 950 og 1400 m2 store.

Flere åbninger på vej

Top-Toy har planer om at fortsætte sin ekspansion. Både ved at styrke netbutikken, men også ved at bygge endnu flere varehuse - særligt med fokus på landets mellemstore byer

- Ekspansionen vil ikke stilne af lige med det første på det danske marked, hvor vi planlægger at kunne fejre endnu flere butiksåbninger i de kommende år, så vi kan følge med efterspørgslen og ikke går glip af muligheden for at bringe de bedste oplevelser til de danske børnefamilier, siger Søren Torp Laursen.

Som Detailfolk tidligere har beskrevet, så står den amerikanske del af Toys’’R’’Us i milliardgæld til halsen og kæmper lige nu for sin overlevelse.

Så slemt står det ikke til i Danmark, hvor koncernen Top-Toy - som også står bag legetøjskæden BR - kunne præsentere et overskud for 2015/16 på 6,6 mio. kroner. En beskedent resultat i forhold til 103 mio. kroner i regnskabsåret forinden. Nye butiksåbninger, valutakurser og et svagt julesalg hørte til årsagerne, kunne TV2 berette om.

Top-Toy har lige nu 17 Toys''R''Us-varehuse i Danmark.

LÆS OGSÅ: Konkurs truer kæmpe legetøjskæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD