Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Aldi fremlægger kæmpe investeringsplan

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 28 June 2017 kl. 11:12 af: Kristian Holgersen

Den tyske gigant kaster sig ind i discountkrigen med fornyet styrke og vil modernisere sine danske butikker for et trecifret millionbeløb.

Konkurrencen på det danske discountmarked har været hård ved Aldi. Gennem flere år har forretningen givet underskud - senest 243 mio. kroner i 2016 - og lige nu er 32 butikker ved at blive lukket ned.

Men nu sætter Aldi gang i en stor investeringsplan på et trecifret millionbeløb, der skal opgradere og modernisere de resterende butikker. Det skriver kædens danske afdeling i en pressemeddelelse.

- Vi er ikke kendt for at have de mest indbydende butikker, eksempelvis har vores kassebånd længe været til frustration for vores kunder. Det gør vi nu noget ved, så indkøbsoplevelsen kommer i top, siger Thomas Bang, Aldi Danmarks direktør for kvalitet, CSR og kommunikation, i en pressemeddelelse.

- Vi har de laveste priser, men det er dansk detailhandels bedst bevarede hemmelighed, at vi også er stærkest når det gælder kvalitet og ansvarlige fødevarer, fortsætter han,

Farvel til gamle kassebånd

Planen vil have synlige konsekvenser for butikkerne. Som nævnt bliver de gamle kassebånd udskiftet med nyere modeller og flere butikker får en flaskeautomat, så pantflaskerne ikke længere skal afleveres til kassemedarbejderen.

Samtidig bliver indretningen af butikkerne frisket op - både hvad angår interiør og vareopsætning, mens sortimentet bliver opdateret med flere friske varer.

- I dag handler discount om at holde fast i lave priser, og lytte til sine kunders behov. Derfor skal vi både levere en indkøbsoplevelse, der inspirerer, og varer i høj kvalitet som er produceret med respekt for miljø og mennesker, siger Thomas Bang.

Fremover vil Aldi desuden prioritere store lokaler til sine nye butikker.

LÆS OGSÅ: Aldi-arvinger er endt i bitter strid



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD