Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Aftale om særregler skal lette presset i detailhandlen

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 24 November 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En trepartsaftale stiller både medarbejdere og virksomheder i detailhandlen bedre, når coronasmitten banker på.

I detailhandlen er det som regel umuligt at arbejde hjemmefra.

Derfor kan butikkerne ende i en svær og bekostelig situation, når sygemeldingerne bliver ringet ind på stribe, fordi medarbejderne enten er lagt ned af coronavirus, eller blot har været i kontakt med en smittet.

Men nu er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om en aftale, der skal tage lidt af trykket: Suspenderingen af arbejdsgiverperioden genindføres, og det samme bliver muligheden for dagpenge til forældre med hjemsendte børn.

Dansk Erhverv er glade for aftalen.

- Særligt virksomheder, hvor ansatte skal møde op for at passe arbejdet, er hårdt ramt af corona-relateret fravær, siger Laurits Rønn, viceadm. direktør i Dansk Erhverv.

- Restauranter, detail, lager er eksempler på områder, hvor sygdommen rammer virksomhederne hårdt. Både fordi de mangler folkene til at udføre arbejdet, men også fordi de indtil nu skulle betale for op til 30 dages fravær. Det gør trepartsaftalen noget ved, og det vil lette noget af presset for de ramte virksomheder. Det er dybt nødvendigt, siger han.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation fremhæver formanden, Lizette Risgaard, at der bliver taget hånd om forældrene til hjemsendte børn.

- Lige nu stiger antallet af børn, der bliver hjemsendt på grund af smitte – det er meget vigtigt, at vi overholder myndighedernes råd og holder børnene hjemme. Målet er jo at holde smitten nede og samfundet så åbent som muligt. Derfor er det helt nødvendigt, at forældre trygt kan blive hjemme på dagpenge efter barselsloven og passe børnene, siger Lizette Risgaard.

LÆS OGSÅ: Epidemiens opblussen kan koste butiksmedarbejdere dyrt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD