Absurde omkostninger lagde en dæmper på familieejet butikskæde
Efter et skuffende 2022 forventer familieejet butikskæde nu en stærk stigning i omsætningen.
De røde tal på bundlinjen er tilbage hos den familieejede butikskæde Sinnerup.
I 2022 tabte Sinnerup således 8,5 millioner kroner efter skat, og det betegner ledelsen som utilfredsstillende i årsrapporten.
På forhånd var det forventningen, at Sinnerup skulle holde niveauet fra 2021, men undervejs led optimismen et knæk. Det skyldes især høje omkostninger.
- Vores 2022 gik ikke, som vi have forventet, grundet absurd høje fragtomkostninger samt råvarestigninger, skriver ledelsen i årsrapporten.
- Disse faktorer umuliggjorde lancering af mange af de nyheder, vi har arbejdet med de seneste år, skriver ledelsen.
Forventer vækst
Allerede i det indeværende regnskabsår forventer Sinnerup at komme ovenpå igen.
- Nu har vi fået vores konkurrencekraft tilbage og forventer en stærkt stigende omsætning, skriver ledelsen og fortsætter:
- Butikkerne er alle blevet opgraderede og står skarp og klar. Vi glæder os derfor til et spændende efterår, hvor Sinnerup kan gå til markedet, med et offensivt mindset.
På plakaten er blandt andet åbningen af en flagskibsbutik i Værløse og en satsning på b2b-markedet.
SINNERUP
Sinnerup sælger både boligartikler, møbler og tøj. Den første butik blev åbnet af Poul Sinnerup i 1971, og familien sidder stadig på ejerskabet.
Kæden består af en webshop, 12 danske butikker og to på det tyske marked.
Bruttofortjeneste
2022: 41.630
2021: 49.383
2020: 40.492
Driftsresultat
2022: -5.854
2021: 2.434
2020: 2.417
Årets resultat
2022: -8.557
2021: 2.984
2020: 1.325
Kilde: Sinnerup ApS, Årsrapport 2022
LÆS OGSÅ: Store forandringer giver familieejet kæde det første tab i mange år
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter