Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

16-årig tvunget til at bruge løn på Bestseller-tøj

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 23 February 2017 kl. 10:49 - Kilde: BT

En ung pige havde fundet sit ønskejob i en af Bestsellers butikker, indtil hun fik at vide, at hun skulle bruge sin løn på kædens tøj.

Natascha Søndergaard på 16 år fik i januar et fritisjob i Amager Centret. Jobbet var hos Bestseller-kæden Pieces, og det var meningen, at Natasha Søndergaard ville bruge sin løn til at spare op til et kørekort. Men det viste sig at blive sværere end ventet. Det skriver BT.

Efter sin første vagt fik Natascha Søndergaard nemlig besked på at finde tøj i butikken, som hun skulle have på, når hun var på arbejde. Prisen for tøjet ville så blive trukket fra hendes løn. Det var dog ikke noget, hun var blevet informeret om, inden sin ansættelse.

- Jeg havde jo måske nærmest kun tjent omkring 200 kroner på den vagt, så hvis jeg skulle have tøj for 300 kroner, så ville jeg på det tidspunkt gå i minus, og det kunne jeg ikke helt se meningen i, siger Natascha Søndergaard til BT.

Nyt tøj hver måned

Natascha Søndergaards løn som ungarbejder er 64 kroner i timen. Hun fik at vide, at hun skulle forvente at bruge 300 kroner om måneden på nyt tøj. Fagforeningen HK kender til fænomenet, men mener ikke, at det er fair overfor de unge medarbejdere.

- Hvis man kræver, at en medarbejder skal have noget specielt tøj, så må man stille det til rådighed, siger Lisbeth Nørremark, der er faglig sekretær i HK Handel, til BT.

Bestseller bekræftede i 2012 overfor Avisen.dk, at det er et krav, at de ansatte har koncernens tøj på i arbejdstiden. Men sådan forholder det sig ikke i dag, siger kommunikationschef Jesper Stubkier.

- Her ( i kontrakterne, red.) står der, at der ikke er noget krav til, at vores medarbejdere skal gå i vores tøj, men vi henstiller til, at de fortrinsvis har tøj på fra vores butikker, som de kan købe med personalerabat. Til gengæld er det et krav, at medarbejdere i arbejdstiden ikke må gå i tøj, der tydeligt bærer andre tøjmærkers navn eller logo, siger han til BT.

LÆS OGSÅ: Bestseller-direktør stopper efter 27 år

Læs hele artiklen på BT


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD