Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Gode råd og tips til jobsamtalen som butikschef

Detail handler om salg og service. Detailledelse handler om at få andre til at få andre motiveret til at yde det salg og den service du kun kan opnå gennem et team. Der findes ingen drejebog til ”den perfekte jobsamtale”, og til samtaler om ledelse og mennesker, kan jobsamtalen bevæge sig i mange retninger – præcis som alle medarbejdersamtaler kan gøre det. Herunder kan du finde inspiration til hvilke tanker du bør gøre dig i forbindelse med jobsamtalen som butikschef, souschef eller lignende lederstilling.


Inden samtalen

• Som måske kommende leder i virksomheden bør du forberede dig ved at indhente viden om virksomheden: Hvilken størrelse har virksomheden, hvor mange ansatte, hvordan går det for virksomheden? Brug Google og virksomhedens hjemmeside.
• Hvilke spørgsmål vil du stille til samtalen? Hvad mangler du viden om? Hvor stort er dit måske kommende team? Hvordan er ledelses- og medarbejderkulturen?
• Hvordan vil du fremtræde personligt?. Vær meget opmærksom på hvad dit tøj og din soignering fortæller om dig. Kommer du f.eks. med slasket hår og er ubarberet, kan du indirekte blive opfattet som værende et ”sjuskehoved” til dit arbejde – også selvom du måske slet ikke er det.
• Hvad er din ”personlige præsentation”? Hvis du til en samtale får en helt åben mulighed for ”ordet er frit” til at fortælle hvem du er, så skal er det nok en god idé at have din fortælling 100% klar .
• Øv samtalen. Få en ven eller samlever til at ”øve samtalen” igennem med dig. Sæt 10 spørgsmål op og øv dem igennem som var det en rigtig samtale. Det kan give dig værdifulde input og mere ro til selve samtalen.


Spørgsmål du kunne blive stillet til samtalen:

1. Fortæl mig lidt om dig selv
2. Hvorfor har du søgt jobbet?
3. Fortæl om dit CV og baggrunden for dine jobskift
4. Hvad er dine faglige egenskaber til jobbet?
5. Hvad kan du tilføre virksomheden og jobbet?
6. Hvad mener du er god ledelse?
7. Hvad er de vigtigste egenskaber som leder?
8. Hvad er det sværeste ved at være leder?
9. Hvilke 3 konkrete succes’er har du haft som leder indenfor de sidste 3 måneder?
10. Hvordan motiverer du et team?
11. Hvad ville din chef sige om dig hvis vi spurgte?
12. Hvad ville dit nuværende team sige om dig som leder?
13. Hvad er dine styrker?
14. Hvad har du af udviklingspunkter/svage sider?
15. Hvad laver du om 3-5 år?
16. Hvorfor skal vi vælge dig?


Selve samtalen

• Som leder bør du møde forberedt, gerne med en blok hvor dine egne spørgsmål står, men som samtidig også giver mulighed for at skrive informationer fra samtalen ned.
• Lad så vidt muligt den rekrutteringsansvarlige føre ordet. Også når/hvis der afbrydes i din tale.
• Svar uddybende, men kort og præcist på spørgsmålene.
• Hold en god øjenkontakt – specielt hvis nogle af spørgsmålene ”går tæt på”.
• Vær ærlig: Svar hellere ” det var da et godt spørgsmål” og tænk kort over dit svar, frem for at sige noget der måske kan opfattes om hurtigt fabrikeret.
• Fremhæv alt det du synes er interessant ved jobbet og virksomheden. Vær oprigtig.
• Fortæl hvad du vil tilføre virksomheden og teamet, hvis de skulle vælge dig
• Fortæl hvad du står for som leder – Hvilke værdier lægger du til grund for din ledelse?
• Spørg ind til hvilke succeskriterier og målepunkter du vil have i hverdagen. Så ved du hvad du går ind til, og du fremstår samtidig bevidst om at have mål for din ledelse og dit arbejde.
• Spørg til kulturen. Hvad ville dine kommende kollegaer sige om arbejdspladsen og teamet?
• Vær bevidst om hvordan du omtaler dit team. Ord som ”mine ansatte” og lignende kan af nogen opfattes som distanceret og autoritært, og derfor kan ordvalg som ”mit team” virke mere positivt.


Efter samtalen

• Du har naturligvis givet referencer – også gerne en tidligere medarbejder i dit team. Kontakt de referencer du har opgivet, om jobbet og samtalen. Specielt hvis du er blevet spurgt om hvem de kan kontakte for reference.
• Har du en mailadresse til den rekrutteringsansvarlige, kan du evt. maile ”Tak for en god samtale” og lige nævne at du fortsat synes at jobbet lyder spændende og bestemt er lige noget for dig.
• Vær tålmodig. Nogle gange går der længere tid end planlagt før at du hører mere. Hvis du har fået oplyst at du vil høre noget senest i uge X, er det f.eks. OK at maile og høre på en status et par dage efter du burde have hørt noget. Men husk at være konstruktiv og nøgtern hvis du tager kontakt.


Gode råd og tips til ansøgningen som butikschef







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD