Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Walmarts fremtidsudsigter skræmmer markedet

Foto: Walmart



Thursday den 15 October 2015 kl. 08:41

Den enorme detailkæde ser nu mindre lyst på næste regnskabsår. Men der er også gode nyheder.

Walmarts aktie tog sig en kursdukkert onsdag, efter at den enorme amerikanske detailkæde er kommet med ildevarslende meldinger om næste regnskabsår i en strategiopdatering for de kommende tre år.

Det skriver Bloomberg News og Ritzau Finans.

Således forventer Walmart, at overskuddet falder mellem 6 og 12 procent målt per aktie, fordi selskabet har planer om store investeringer. Tidligere har det ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Bloomberg været ventet, at Walmart ville få en fremgang på 4 procent i forhold til 2015-16.

Nyheden fra Walmart, som er verdens største detailkæde med en omsætning på omkring 363 milliarder euro i 2014/2015, fik onsdag Walmart-aktien til at falde mere end 8 procent til kurs 61,31 på børsen i New York.

Aktien lå en overgang nede med 9,8 procent, hvilket er det største fald siden februar 2000 ifølge Bloomberg News.

LÆS OGSÅ: Walmart udvider online-satsning

Gode nyheder

Strategiopdateringen fra Walmart indeholder dog også gode nyheder, eftersom Walmart opjusterer væksten (eksklusive valutaudsving) til 3 procent i år, mod et tidligere bud på 1-2 procent. Derudover forventer den kendte detailgigant i de kommende år en fremgang på 3-4 procent årligt i omsætningen, som i 2014/15 var på 486 milliarder dollar, skriver Bloomberg News.

- Inden for de sidste år har vi oplevet øget trafik og forbedret sammenligneligt salg i vores amerikanske forretning, og vores plan afspejler, at det positive momentum fortsætter, siger Charles Holley, finanschef i Walmart, i en meddelelse.

LÆS OGSÅ: Konspirationsteoretikere i vilde spekulationer om Walmart-lukninger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD