Vil have demonstrationer foran Sportmaster-butikkerne
En Sportmaster-butik skar i ubrugte sko, inden de blev kasseret. Det har ført til protester - og endda planer om demonstrationer.
Tidligere på måneden fandt en gruppe veninder 83 par sko i en container ved Sportmaster Lagersalg i Holbæk.
De mange sko havde aldrig været brugt, men var blevet skåret i med en kniv, skriver TV2 og flere andre medier.
Fundet har allerede fået to af pigerne til at demonstrere foran Sportmaster-butikken, og de har samtidig fået opbakning på de sociale medier, hvor flere brugere har luftet deres utilfredshed med sportskæden.
Onsdag er der så lagt op til demonstrationer foran flere butikker, hvis man skal tro et event på Facebook under navnet "Valget Er Vores #sammenvendervistrømmen,” hvor aktivisten Fabian Vennekilde står som medarrangør.
- Vi ønsker, at sætte fokus på denne situation og håber derfor, at du gerne vil være en del af strejken. Som går ud på at vi alle stiller os foran vores lokale Sportmaster i alle byer i hele Danmark og kræver et svar, fremgår det af Facebook.
Fabian Vennekilde har tidligere gjort sig bemærket ved at have tømt en skraldecontainer, hvor indholdet viste sig at være varelageret fra en lukket Flying Tiger-butik. Han delte derefter ud af de mange varer hjemme fra sin lejlighed.
Sportmaster siger undskyld
Hos Sportmaster har man erkendt, at medarbejderne i Holbæk har snittet i skoene. Men ifølge direktøren er der tale om en fejl.
- Vi undskylder. Brugbare sko skal ikke gå til spilde, siger Sportmasters direktør, Sofie Lindahl-Jessen, til Ekstra Bladet.
- I Holbæk, hvor tre piger har fundet flere sko i en container, ser det ud til, at der er sket en beklagelig og rigtig ærgerlig fejl og at vores interne retningslinjer for overskudsvarer ikke er fulgt, fortsætter hun.
Tidligere har Sportmaster forklaret sagen med, at kæden samler alle overskydende sko i den pågældende outletbutik, hvor de eventuelt bliver parret til hele par og forsøgt solgt.
- Dem, vi ikke kan sælge, giver vi til velgørenhedsorganisationer, hvis de vil have dem, lød forklaringen på Facebook.
LÆS OGSÅ: Sportmasters lillebror åbner flere butikker
Læs hele artiklen på TV2Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter