Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Varehuse pakket ind som kæmpe julegaver





Monday den 2 November 2015 kl. 09:51 af: Lise Møller Schilder

Elregningen stiger nok betydeligt de næste to måneder i to varehuse, der er blevet pakket ind som kæmpe lysende julegaver.

Som regel plejer folk at blive glade for at pakke gaver ud. Men i fredags var der stor jubel, da varehuset Salling blev pakket ind i tusindvis af små lys. I både Aalborg og Aarhus blev varehuset nemlig omdannet til en kæmpe julegave.

- Aldrig har jeg stået foran så mange mennesker, siger ejer Karin Salling i en pressemeddelelse.

Den nye juleudsmykning af de to Salling-stormagasiner er designet af lysfirmaet Sirius, der blandt andet er kendt for deres julebelysning på Hotel D’Angleterre i København. Salling vil fremover i højere grad bruge facaden til markant branding.

- Julen har altid betydet virkelig meget for Salling. Den nye julebelysning er vores julegave til de to byer, og det er en ny tradition, vi gerne vil starte, sagde direktør i Salling, Marianne Bedsted, til de mange fremmødte.

Belysningen består af LED-pærer, der får Salling på henholdsvis Nytorv i Aalborg og Strøget i Aarhus til at fremstå som kæmpemæssige julegaver med en gigantisk sløjfe af rødt bånd på en meter i bredden.

Shoppingcentret havde i anledningen hyret Mads Langer til at spille et par numre for de fremmødte.

LÆS OGSÅ: Ballade om Salling-millioner: Medarbejdere kritiserer fordeling



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD