Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Underskudsramte Nemlig.com er klar til stor udvidelse

Foto: Nemlig.com



Thursday den 16 November 2017 kl. 09:58 af: Kristian Holgersen

En ny satsning øger antallet af potentielle kunder markant hos netbutikken, der endnu har til gode at hive et overskud hjem.

Efterspørgslen på levering af dagligvarer er så stor, at Nemlig.com har besluttet at sprede sin service til 13 nye postnumre og 310.000 potentielle kunder.

Helt konkret er der tale om byer som Slagelse og Næstved på Sjælland, Middelfart på Fyn og Trekantsområdet i Jylland, skriver Nemlig.com i en pressemeddelelse.

Til Jyllands-Posten siger administrerende direktør, Stefan Plenge, at den seneste udvidelse blot er et skridt på vejen til at blive landsdækkende. 

- Vi er nu geografisk ude, så vi når op mod 55 pct. af de danske husstande. Ekspansionen fortsætter, da vi vil brede os. Vi har i år en vækst i salget på 25 pct. og har rundet milliarden i omsætning, siger han til avisen.

Trods de gode takter har Nemlig.com alligevel et underskud på over 60 mio. kroner i det seneste årsregnskab fra 2015/16. Det første overskud lader stadig vente på sig efter syv år på markedet.

Ejerne - Stefan Plenge og Anders Holch Povlsen - kan dog glæde sig over, at Nemlig.com indtager ottendepladsen på FDIH’s liste over danskernes mest foretrukne netbutikker.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com vil sælge en helt ny type produkter



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD