Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tøjmærke åbner stor konceptbutik i København

Foto: detailfolk.dk



Friday den 2 December 2022 kl. 11:53 af: Kristian Holgersen

Et kendt tøjmærke, der tidligere har været danskejet, åbner sin femte butik herhjemme.

Peak Performance, som er kendt for friluftstøj, er klar med sin femte butik i Danmark. Første åbningsdag er lørdag.

Butikken ligger på Købmagergade i København og bliver i en pressemeddelelse kaldt et vigtigt skridt i tøjmærkets internationale ekspansion.

- København er en pulserende by med mange mennesker, der deler vores passion for eventyr og naturoplevelser. Vores ambition er, at den nye Concept Store bliver et sted, hvor fællesskabet kan mødes, finde ny inspiration og det rette udstyr til den næste oplevelse, siger Sara Molnar, adm. direktør for Peak Performance.

Som en del af konceptet bliver der gjort plads til samtale og hygge i butikken, som også rummer et lille værksted, hvor kunder kan få hjælp til at lappe og reparere ødelagte produkter.

Butikken breder sig over 160 m2.

Peak Performance var længe en del af den danske modekoncern IC Group, som solgte tøjmærket videre i 2018.

Med stedet på Købmagergade når Peak Performance op på at have fem konceptbutikker i Danmark. Derudover kommer den lange liste af eksterne forhandlere.

LÆS OGSÅ: Svensk tøjkæde med en fortid i Danmark er gået konkurs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD