Swipp erkender nederlag til Mobilepay – og satser på butikker
Med en ny strategi satser betalingstjenesten Swipp nu udelukkende på at være ’en nem og billig løsning i butikkerne’.
- Vi anerkender, at Danske Bank med Mobilepay har sat sig på betalinger mellem private, og at de har åbnet danskernes øjne for at bruge mobilen til at betale med.
- Men vi har klare signaler fra butikkerne om, at man rigtigt gerne vil have en billigere løsning, hvor butikkerne ikke skal betale gebyrer til virksomheder ejet af for eksempel amerikanske kapitalfonde, men hvor pengene enten går til den lokale bank eller bliver hos indehaveren.
Sådan siger administrerende Swipp-direktør, Martin F. Andersen, i en pressemeddelelse.
Direktøren hæfter sig ved, at de netop offentliggjorte tal for erhvervsaftaler viser, at flere og flere virksomheder er begyndt at bruge Swipp.
På et halvt år har over 8.000 butikker tegnet en erhvervsaftale med Swipp.
Satser på butikker
Ifølge Swipp står det helt store slag på betalingsmarkedet i butikkerne, hvor forbrugerne skal overbevises om, at det er sikkert, billigere og mere fleksibelt at betale med mobilen.
- Mens mobilbetaling indtil nu har krævet særligt udstyr, der skal integreres i det eksisterende kassesystem, har vi allerede løsningen, der gør det muligt for kunden at betale ved at føre sin mobiltelefon hen til den eksisterende kortterminal. Det er lettere og billigere for butikkerne at introducere, så nu skal vi bare have flere danskere til at prøve det, siger Martin F. Andersen.
Swipp er det seneste skud på stammen af et fælles samarbejde blandt danske pengeinstitutter, der tidligere har stået bag for eksempel dankortet og Nemid.
Ifølge Martin F. Andersen skal Swipp nu udelukkende være ’en nem og billig løsning i butikkerne’.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter