Stylepit-direktør køber flere aktier i selskabet
Adm. direktør i Stylepit, Marc Jeilman, har købt en halv million aktier mere i Stylepit i stedet for at sælge sine aktier til Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen.
Aktierne i Stylepit er stadig et godt køb. Det mener administrerende direktør i Stylepit, Marc Jeilman. Han har derfor fredag eftermiddag valgt at købe 500.000 flere aktier i selskabet, som sælger tøj og sko over nettet. Aktierne er købt til kursen 0,2264 kroner per aktie. Og Marc Jeilman har derfor købt aktier for 113.200 kroner.
- Jeg synes udelukkende, at aktien er interessant at investere i, siger Marc Jeilman til detailfolk.dk
- Har du købt flere aktier for at forhindre Anders Holch Povlsen i at købe 90 procent af Stylepit?
- Enhver der vælger at købe aktier, gør det jo, fordi de mener, at der er potentiale i selskabet, og det mener jeg, at der er.
Synes du så, at det er bedre, at Stylepit bliver på Fondsbørsen, end at det bliver afnoteret, som Anders Holch Povlsen har planlagt, hvis han ender med 90 procent af aktierne?
- Jeg har alene en holdning til, hvad virksomheden er værd. Jeg har ikke nogen holdning til, om den skal være børsnoteret eller ej. Jeg mener, at der er potentiale i virksomheden, og det er også derfor, at jeg har valgt at købe flere aktier.
Spændende fremtid i en sundere virksomhed
Anders Holch Povlsen, der ejer den store danske tøjvirksomhed Bestseller, tilbød ellers onsdag den 16. september at købe aktier fra de andre aktionærer i Stylepit til en kurs på 0,20 kroner per aktie. Holch Povlsen meldte faktisk ud den 19. august i år, at det var hans plan at afgive netop det købstilbud på 0,20 kroner per aktie, som blev præsenteret i onsdags.
Det forhindrede dog ikke administrerende direktør, Marc Jeilman, i at købe en million aktier til kurs 0,229 kroner per aktie den 9. september. Det køb supplerer han nu med yderligere 500.000 aktier. Marc Jeilman ejer derfor cirka 3 procent af selskabet med lidt over 20 millioner aktier.
Han tror på, at Stylepit har en fremtid på det danske marked, og at der er udsigt til vækst. Derfor ønsker han ikke at sælge sine aktier til en pris på 0,20 kroner per aktie.
- Vores plan er, at vi vil vokse i Danmark og have et overskud til næste år. Vi vil gerne sidde meget stærkt på det danske marked. Ud over os er der to andre store aktører. Det er Asos og Zalando. Men vi er den største danske aktør, og vi kan tydeligt se, at der er god plads til os på markedet, siger Marc Jeilman og fortsætter:
- Vi får også en masse henvendelser fra andre aktører, som vil samarbejde, efter vi er kommet tilbage på radaren, og er blevet et sundt firma.
Lang kamp for Stylepit
Stylepit har de seneste to år leveret skuffende regnskaber. Underskuddet efter skat har været på henholdvis 52,6 millioner kroner i 2014/2015 mod et underskud på 129,7 millioner kroner i regnskabsåret 2013/2014. I 2014/2015 faldt omsætningen i Stylepit med 22,5 procent.
Tidligere på året gennemførte virksomheden en kapitaludvidelse med et provenu på 48,4 millioner kroner for at få Stylepit på ret køl igen. Den udvidelse deltog flere investorer i ved at købe nye aktier til 10 øre stykket. Mange af investorerne har dog også købt aktier, før kapitaludvidelsen, hvor aktierne var noget mere værd.
Marc Jeilman er ikke den eneste investor, der mener, at Anders Holch Povlsens bud er for lavt. Det mener investorerne Ole Abildgaard og Poul Spangsberg også ifølge Børsen.
En af stifterne bag af Stylepit, Nicolai Kærgaard, har dog taget imod tilbuddet om at sælge sine aktier til 0,20 kroner per styk. Han har haft en ejerandel på 24,2 procent af aktierne. Det betyder, at Anders Holch Povlsen er oppe på 48,44 procent af aktierne allerede nu.
Kommer han over de 50 procent af aktierne, kommer der ændringer i bestyrelsen, står der i købstilbuddet. Kommer han over 90 procent af aktierne, bliver selskabet afnoteret.
LÆS OGSÅ: Strategi-krig i Stylepit: Stifter forlader formandspost
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter