Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sætter salgsrekord midt i storstilet ekspansion

Foto: PR



Thursday den 17 November 2022 kl. 10:30 af: Kristian Holgersen

En af Lars Larsen Groups store kæder har travlt med at åbne flere butikker - og imens stiger omsætningen, viser det seneste årsregnskab.

Hos designkæden Bolia kan den adm. direktør - Lars Lyse Hansen - nu glæde sig over en salgsvækst på 12 procent.

I det netop afsluttede regnskabsår 2021/22 lød omsætningen således på 1,3 milliarder kroner, og så højt har niveauet aldrig været før i Bolia. De resterende hoved- og nøgletal er endnu ikke tilgængelige.

Fremgangen sker sideløbende med en storstilet ekspansion, som især har haft Tyskland, Holland og Frankrig i fokus.

- Det seneste år har vi væsentligt styrket vores position i Tyskland, som nu har udviklet sig til vores største marked på kæden, siger Lars Lyse Hansen i en pressemeddelelse.

- Det franske marked har ligeledes været i rivende udvikling siden vi åbnede vores første konceptbutik i Paris for to år siden. Vi har derfor åbnet nye butikker i Nice, Marseille, Reims, Cannes, Lille, Paris og Lyon – og har mange flere planlagt, siger han.

Holder dampen oppe

Bolia har 84 designbutikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig, Luxembourg og Frankrig. Derudover har kæden netbutikker i yderligere 30 lande.

Trods udfordringer med stigende omkostninger forventer Lars Lyse Hansen at holde fart i ekspansionen.

- I det indeværende regnskabsår er der som bekendt nye markedsudfordringer der påvirker forbrugertilliden negativt i en periode fremover, siger han.

- Men vi fortsætter vores høje ekspansion med nye konceptbutikker i de største byer Europa og glæder os til at åbne vores første spanske butik i smukke Barcelona og åbne vores første butikker i Singapore og Australien i samarbejde med Design Collection Denmark, siger Lars Lyse Hansen.

Siden 2001 har Bolia været en del af Lars Larsen Group.

LÆS OGSÅ: Dansk designkæde gør klar til de første butiksåbninger i Asien



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD