Storpolitik bremser første Ikea-åbning i Marokko
Strid om ikke-anerkendt land blokerer angiveligt for åbning af det første Ikea-varehus i Marokko. Officielt er forklaringen dog en anden.
Det første Ikea-varehus i Marokko kommer ikke til at åbne som planlagt.
Det skriver Reuters, oplyser nyhedsbureauet Ritzau.
Ifølge en meddelelse fra indenrigsministeriet i Marokko skyldes beslutningen, at den svenske møbelgigant mangler en nødvendig tilladelse. Men årsagen er ifølge en nyhedshjemmeside med tilknytning til kongehuset af politisk karakter.
Standsningen af Ikea skyldes angiveligt, at Sveriges regering har planer om at anerkende Vestsahara som et selvstændigt land.
Vestsahara, der ligger ud til Atlanterhavet syd for Marokko, var frem til 1975 en spansk koloni. Da spanierne trak sig ud, rykkede blandt andet Marokko ind og besatte dele af området. I dag kontrollerer Marokko cirka to tredjedele af området, som primært udgøres af ørken, men som også indeholder betydelige naturrigdomme.
LÆS OGSÅ: Ikea satser på nyt tiltag uden for boligområdet
I alt fem Ikea-varehuse
Det første Ikea-varehus skulle have været på 26.000 kvadratmeter og være åbnet i slutningen af året i byen Zenata. Fire andre varehuse skulle herefter bygges i andre marokkanske byer.
Sveriges regering har endnu ikke meldt officielt ud, at den vil anerkende Vestsahara, men gør den det, vil den være et blandt mange lande, der anerkender landet, der også har sæde i Den Afrikanske Union.
Det svenske parlament, Riksdagen, vedtog i 2012, at den svenske regering skulle anerkende ’den sahrawiske arabiske demokratiske republik (Vestsahara) som en fri og selvstændig stat’.
Det fik herhjemme i 2014 Enhedslisten til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skulle tvinge regeringen til at anerkende Vestsahara. Men forslaget blev stemt ned af et flertal i Folketinget, skriver Ritzau.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter