Store opkøb og en navneforandring påvirker butikskæde
Den adm. direktør i SengeSpecialisten, Martin Amstrup Bang. Foto: PR.
Overtagelse af to konkurrenter sætter aftryk i årsregnskabet hos sengekæde, som nu gør klar til at skifte navn.
Den adm. direktør og resten af holdet bag butikskæden SengeSpecialisten har haft rigeligt at se til i det netop afsluttede regnskabsår.
Som mange andre i detailbranchen skulle Sengespecialisten håndtere den faldende efterspørgsel blandt kunderne, der skyldes uro og inflation.
Men samtidig har Sengespecialisten også arbejdet på at gøre to opkøb fra 2021 - den svenske butikskæde Sängjätten og webshoppen Sengetid.dk - til en integreret del af forretningen.
- De to opkøb har i regnskabsåret 2021/22 samlet påvirket koncernens resultat før skat negativt med DKK 38,5 mio. Den væsentligste del heraf er poster af engangskarakter, siger adm. direktør i SengeSpecialisten, Martin Amstrup Bang.
For koncernen ender årets resultat således på -30,8 millioner kroner, mens omsætningen lander på 340 millioner kroner.
Ser man alene på SengeSpecialisten lyder omsætningen på 207 millioner - en mindre tilbagegang i forhold til året før. EBIT-resultatet holder sig dog i plus med 9,6 millioner kroner, og den præstation bider direktøren mærke i.
- At vi under de betingelser formår at fastholde vores positive EBIT, skal i høj grad tilskrives medarbejdernes kæmpe indsats, siger Martin Amstrup Bang.
En større navneoperation
Næste store opgave bliver at skifte navnet på SengeSpecialistens butikker.
På det svenske marked kører de i alt 21 forhenværende Sängjätten-butikker allerede under det nye navn - SENG - og nu er tiden så kommet til det danske marked, hvor SengeSpecialisten har 32 butikker.
- Med det nye navn får vi skabt en samlet kæde på tværs af landene med et mere ensrettet sortiment og en sammenhængende visuel identitet, siger Martin Amstrup Bang.
Fordi SengeSpecialisten allerede er et kendt navn, så kommer operationen til at kræve en del markedsføringsarbejde.
- Mens svenskerne skal lære hele vores stærke koncept at kende, skal de danske kunder kun vænne sig til et nyt navn og logo. Den gode, specialiserede service, som de kender, bliver der ikke rykket ved og vi er sikre på, at et samlet brand er det rigtige for forretningen på lang sigt, siger Martin Amstrup Bang.
SengeSpecialisten har siden 2020 været ejet 100 procent af Lars Larsen Group.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter