Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Storcenter bygger om: Eksklusiv butik kræver plads

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 1 March 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En større ombygning er undervejs i Lyngby Storcenter. Det skal give mere plads til tre nye butikker af “internationalt format”.

Lige nu er Lyngby Storcenter ved at gennemføre en større ombygning på første sal, så der kan blive plads til tre helt nye butikker.

En af dem er H&M’s eksklusive butikskoncept Arket, som åbner en 1.000 m2 stor butik, skriver selskabet DEAS i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at vi har indgået aftale med Arket, der bl.a. vælger Lyngby Storcenter på grund af centrets profil og høje omsætningsniveau, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS, der administrerer Lyngby Storcenter og flere andre shoppingcentre.

- Vi arbejder kontinuerligt på at styrke Lyngby Storcenter som samlingspunkt for hele Nordsjælland med et unikt udvalg, der ikke findes i andre shoppingcentre i og omkring København, fortsætter han.

Ud over Arket bliver der plads til to andre fashion- og livstilsbutikker af internationalt format, der forventes at åbne i november, fremgår det af pressemeddelelsen. Den eksisterende H&M-butik bliver desuden udvidet.

Mere plads på første sal

Selve ombygningen gælder 5.000 m2 og svarer til halvdelen af butiksarealet på første sal, hvor der tilmed bliver udvidet med 600 m2.

- Med de nye butikker på 1. sal vil vi skabe en shoppingoplevelse, der kan forkæle vores kunder med et nøje udvalgt sortiment. Det handler ikke kun om selve købet, men i høj grad også om at mødes om fælles oplevelser og inspiration, siger ejendomschef Eva Handest fra Danske Shoppingcentre, der ejer Lyngby Storcenter.

- Til ombygningen har vi indgået aftale med arkitektfirmaet Spacelab for at sikre, at der skabes en helhed og sammenhæng mellem de eksisterende og de nye butikker. Vi er sikre på, at det kommende oplevelsesunivers på etagen vil blive et unikt trækplaster for en rigtig stor del af vores kunder, fortsætter hun.

Lyngby Storcenter er Nordsjællands største shoppingcenter med 125 butikker, og 7 millioner kunder lægger årligt vejen forbi.

LÆS OGSÅ: Prisbelønnet shoppingcenter sat til salg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD