Stor dansk møbelkæde kalder årsregnskabet for historisk
Fremgang i både omsætning og indtjening har fået dansk møbelkæde med butikker på seks kontinenter til at finde de store ord frem.
Møbel- og livstilskæden BoConcept, som sælger møbler og boligtilbehør i 316 butikker verden over, kalder det seneste årsregnskab for historisk.
I perioden 1. maj 2021 til 30. april 2022 lød omsætningen på 1.490 millioner kroner, og det er en stigning på 23 procent sammenlignet med året forinden.
Samtidig voksede indtjeningen (EBITDA) voksede samtidig med 8 procent procent til 275 millioner kroner.
- Der er tale om et ekstraordinært resultat, der følger op på sidste års flotte tendenser. Et år, hvor fremgangen blev drevet af et enestående arbejde af vores globale franchisepartnere og de centrale funktioner, siger Mikael Kruse Jensen i en pressemeddelelse. Han er adm. direktør i BoConept.
- Vi har aldrig åbnet flere butikker, samtidig med at vores hovedmarkeder i Japan, Tyskland, Frankrig og Storbritannien alle leverer markant vækst. Med den udvikling i ryggen kan vi fortsætte med at investere massivt i udviklingen af vores produkter og kundeoplevelser i årene, der kommer, siger Mikael Kruse Jensen.
BoConcept blev stiftet i 1952 og sælger i dag egenproducerede møbler og boligtilbehør i 67 lande.
Koncepterne virker
De solide nøgletal kommer i hus efter en svær periode med betydelige samfundsdfordringer, forklarer den adm. direktør.
- Vi har vist, at konceptet virker og at vores forretningsmodel har en global skalerbarhed, som gør os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for vores nuværende og kommende franchisetagere, siger Mikael Kruse Jensen.
Selvom de positive takter fortsætter ind i det nye regnskabsår, så er direktøren alligevel varsom med at komme med klare målsætninger. Det skyldes især inflationen.
- Med vores rekordresultater har vi et stærkt afsæt til at gå ind i, hvad vi forventer bliver et udfordrende 2022/2023, siger han og fortsætter:
- De økonomiske effekter af den samfundsudvikling vi ser lige nu med de langvarige påvirkninger af forbrugsmønstre, energipriser og fragtrater er fortsat ubekendte faktorer, hvilket gør det vanskeligt at fastlægge præcise forventninger for året, siger Mikael Kruse Jensen.
LÆS OGSÅ: Lars Larsen Groups møbelselskab har den store tegnebog fremme
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter