Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Starbucks i nyt samarbejde med Spotify

Foto: detailfolk.dk



Friday den 22 May 2015 kl. 14:25 af: Freja Thorbech

For første gang nogensinde giver kaffekæden nu en partner adgang til sit loyalitetsprogram. Kunderne kan nu optjene point hos musiktjenesten Spotify.

Starbucks og Spotify har netop indgået et nyt samarbejde.

Det giver kaffekædens 7.000 amerikanske butikker, de 10 millioner medlemmer af kædens loyalitetsprogram og Spotifys 60 millioner brugere adgang til det, som parterne kalder et helt nyt musikalsk økosystem.

- Gennem sin historie har Starbucks arbejdet tæt sammen med musikindustrien ved at tilbyde et udvalg af kunstenere en platform for deres arbejde. Ved at koble Spotifys verdensklasses streamingtjeneste sammen med vores verdensklasses butiks- og digitale økosystem genopfinder vi den måde, som millioner af vores globale kunder opdager musik på, siger Starbucks adm. direktør Howard Schultz i en udtalelse.

Starbucks har i en årrække brugt musikken som centrum for oplevelserne i kædens butikker. 

Kan optjene point hos Spotify

I butikkerne betyder samarbejdet, at medarbejderne får adgang til Spotifys premium-udgave, hvor de kan vælge den musik, der skal spilles i butikken. Butikkernes spillelister bliver herefter gjort tilgængelige for kunderne på Starbucks app. Samtidig kan medlemmer af Starbucks loyalitetsprogram optjene point, såkaldte stjerner, på Spotify, som kan bruges i Starbucks butikker. Det er første gang, at kaffekæden linker sin loyalitetsprogram sammen med en tredjepart.

For Spotify betyder samarbejdet, at musiktjenesten bliver promoveret i butikkerne.

- Starbucks har en rig musikkultur og kunder som er passionerede musikfans, og det gør os utrolig stolte af at være deres musikpartner, siger adm. direktør i Spotify, Daniel Ek.

Det musikalske samarbejde starter i USA, men bliver siden rullet ud til Canada og Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Britisk kæde i alternativ loyalitetssatsning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD