Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sony lukker butikker

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 5 March 2014 kl. 09:19 af: Freja Thorbech

Sony omstrukturerer og lukker størstedelen af sine amerikanske butikker. Det vides endnu ikke, hvilke konsekvenser omstruktureringen vil få i Danmark.

Sony Electronics, der er det amerikanske holdingselskab for elektronikgiganten, vælger nu at lukke 20 ud af sine 31 butikker i USA.

Det meddeler Sony Electronics i en pressemeddelelse.

Det sker i et forsøg på at omstrukturere organisationen, så virksomheden kan bevare sin konkurrenceevne i et marked, der er i konstant udvikling.

I starten af februar meddelte den japanske modervirksomhed i en regnskabsmeddelelse, at man ville fyre 5.000 af virksomhedens medarbejdere globalt. Sony Electronics følger nu trop, og det koster godt 1.000 amerikanske ansatte jobbet, mens 20 butikker må lukke og slukke inden udgangen af 2014.

- Selvom disse beslutninger var ekstremt hårde at tage, var de helt og aldeles nødvendige for at positionere os på den bedst mulige måde for fremtidig vækst, siger Mike Fasulo, der er formand og COO hos Sony Electronics.

Uvished i Danmark

Det er endnu ikke sikkert, hvilke konsekvenser de globale sparemanøvre vil have på det danske eller det nordiske marked. 

- Det er fuldstændig uvist for os, hvordan det vil påvirke Norden eller Danmark. Det er alt, hvad vi ved nu, siger Lene Aagaard, der er PR & Communication Manager hos Sony Nordic, til detailfolk.dk.

Sony har fire Sony Center-butikker i Danmark, der alle er drevet på franchisebasis.

LÆS OGSÅ: Samsung åbner butikker i Europa



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD