SF vil stoppe salg af dankort-selskab
SF melder nu sin modstand mod det igangværende salg af dankort-selskabet Nets. Selskabet bør være på statslige hænder, mener partiet.
Det igangværende salg af Nets, der står bag dankortet, NemID og betalingsservice, truer med at udvikle sig til en ny, sprængfarlig Dong-lignende sag for den nytiltrådte SR-regering, skriver Jyllands-Posten.
LÆS OGSÅ: Medie: Dankortet sættes til salg for milliarder
Blot få døgn efter SF"s dramatiske exit fra regeringen under Dong-sagen erklærer partiet nu sin utvetydige modstand mod det fremskredne salg af Nets til private investorer.
Dermed demonstrerer SF for første gang, at regeringen ikke længere kan tage partiets støtte for givet.
- Nets, der står for den grundlæggende elektroniske infrastruktur i Danmark, bør være på statslige hænder eller som minimum under statslig kontrol.
- Hele samfundet er afhængigt af, at dankort, NemID og betalingsservice fungerer, siger SF"s erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Jyllands-Posten.
LÆS OGSÅ: Købmænd: Dankortet bør nationaliseres
Samtidig med SF"s kursskifte indkalder Dansk Folkeparti erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i samråd om salget af Nets, mens Enhedslisten ifølge avisen vil forsøge at blokere salget med et beslutningsforslag i Folketinget.
Samme fremgangsmåde brugte Enhedslisten også for nylig for at hindre regeringen i at sælge 19 procent af ejerskabet i Dong Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, men forgæves, da der ikke var flertal for forslaget.
Alle tre partier frygter, at salget af Nets kan føre til prisstigninger for danskerne og underminere et velfungerende og billigt betalingssystem.
S: Salg afgørende for dankortets overlevelse
Hos Socialdemokratiet undrer erhvervsordfører Benny Engelbrecht sig over udmeldingen fra SF.
- Jeg blander mig ikke i, hvem der ejer det i forvejen privatejede Nets. Men det er til gengæld vigtigt at sikre, at dankortet, som er et effektivt og billigt betalingssystem som udlandet misunder os, bliver ved med at bestå. Derfor lavede vi også en bred politisk aftale sidste år med den daværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen fra SF i spidsen, som sikrer dankortet fremover, siger han.
Han mener, at et salg er afgørende for at sikre dankortets overlevelse.
- Vi har brug for, at Nets er en stærk virksomhed, som kan konkurrere med andre betalingsmidler. Samtidig har vi sikret en lovgivning, så omkostningerne ikke bare kan væltes over på forbrugerne, siger Benny Engelbrecht.
Salget af Nets, der er ejet af Danske Bank, Nordea, norske Dnb, Nationalbanken og et par hundrede mindre banker, er i sin sidste og afgørende fase.
/ritzau/
LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Butikker skal ikke frygte ny dankortejer
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter