Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ikea i nyt partnerskab: Vil forbedre skoledagen for tusindvis af børn





Wednesday den 15 March 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Den svensk-ejede kæde vil hjælpe Unicef med at indføre et koncept for bedre trivsel på folkeskoler i hele landet.

To giganter på hver sit område - Ikea og Unicef - går nu sammen for at gøre skoledagen bedre for tusindvis af elever landet over. Det skriver begge parter i en pressemeddelelse.

Partnerskabet har til formål at gøre 12 folkeskoler til såkaldte Rettighedsskoler - et koncept Unicef står bag. Det går ud på at sikre eleverne øget indflydelse på hverdagen og samtidig lære dem om børnerettigheder.

På den måde kan man komme tættere på at eliminere mobning og skabe højere engagement - til glæde for både elever og lærere.

- Ved at støtte Unicefs Rettighedsskoler kan vi medvirke til at give børn landet over en bedre skoledag og dermed styrke trivslen for den næste generation, siger Dennis Balslev, administrerende direktør i Ikea Danmark, der poster mindst 2,1 mio. kroner i projektet over tre år.

Hver gang et medlem af Ikea Family viser sit medlemskort ved kasselinjen, donerer boligkæden desuden 25 øre.

Gode erfaringer

Langelinieskolen i København var de første til at indføre konceptet i 2015. Efter et år som Rettighedsskole ligger skolen nu helt i top i den seneste trivselsmåling blandt københavnske skoler, lyder det i pressemeddelelsen. 

- Både elever og lærere får en bedre skoledag, når børnerettigheder er en aktiv og naturlig del af måden, skolen bliver drevet på, siger Steen M. Andersen, generalsekretær i Unicef Danmark.

- Derfor er vi meget begejstrede over, at Ikea ser potentialet i Rettighedsskolerne, og nu går sammen med os om at skabe 12 nye Rettighedsskoler, fortsætter han.

Vil danne et rettighedsråd

Med støtten fra Ikea vil Unicef også etablere et nationalt Rettighedsråd med repræsentanter fra Rettighedsskoler over hele landet. Gennem rådet kan børnene mødes på tværs af landet og lære af hinandens erfaringer.

Hvert år samles rådet på Rettighedsskolernes konference i FN Byen, hvor de får til opgave at formulere og aflevere konkrete anbefalinger til den årlige ’Børnenes Dag’, hvor politiske beslutningstagere, organisationer, virksomheder og fonde er samlet.

LÆS OGSÅ: Rekordregnskab fra Ikea udløser kæmpebonusser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD