Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Sådan fik Boconcept sat skik på forretningen

Finansdirektør i Boconcept, Hans Barslund
Foto: Boconcept



Monday den 31 August 2015 kl. 11:05 af: Lise Møller Schilder

Artiklen er fortsat fra forrige side

Boconcept havde også haft svært ved at få forretningens supply chain til at fungere ordentligt. Det har man også rettet op på. Blandt andet ved at ansætte Peter Linnet som ny Chief Operation Officer (COO).

- Hovedparten af det, der er sket på supply chain, er ting, som er iværksat, inden Peter Linnet er kommet til. Men den største forskel i år i forhold til sidste år er, at vi sidste år havde den største kollektionsopdatering nogensinde, hvor over 60 procent af vores kollektion blev udskiftet, siger Hans Barslund og fortsætter:

- Det var jo en kæmpe udfordring og belastning for hele organisationen og systemet. Og det udmøntede sig i leveringsvanskeligheder for os over sidste sommer. Det har vi fået styr på og fået ændret i forhold til fremtidige planlægningsprocessor. I dag er der jo også det forhold, at vi kun har få ændringer til kollektionen, så de fleste ændringer kan bare køre inden for de eksisterende rammer. Sidste år skulle vi både levere de varer, som udgik, samtidig med at vi skulle have 60 procent nyheder. Så det var en for stor en mundfuld for os.

Hans Barslund regner ikke med, at der fremover skal laves lige så store udskiftninger i kollektionen. I stedet vil Boconcept løbende introducere nyheder, så der hele tiden er en grund til at kigge ind i butikken. Det vil også betyde, at der er mulighed for at lave løbende markedsføring, i stedet for at kæden kun reklamerer for nye kollektioner to gange om året, som det hidtil har været tilfældet.

Udvidelse sat på hold

En del af den udvikling, der har drevet Boconcepts flotte regnskab fra første kvartal, er dog også omstændigheder, som ikke er helt nemme at navigere i. Valutamarkederne har stået for cirka 8 procent af væksten. Og derfor tør virksomheden heller ikke håbe på en vækst i omsætningen på mere end 2 procent.

- Det er klart, at vi er kommet godt igennem første kvartal. Så kan man sige, at i det lys ser 2 procent måske forsigtigt ud. Men omvendt er der også uro i Kina, og vi kommer også til at se på effekten af, at vi i år har 27 millioner kroner i ordrebeholdning ved indgangen til anden kvartal som følge af den gode leveringssikkerhed, samt færre nyheder i forbindelse med vores launch her i september. Måske giver det en negativ markedsmæssig effekt? Det vil vi gerne se an, inden vi forholder os til, om vi skal melde større ud end 2 procent, fortæller Hans Barslund.

Det betyder også, at Boconcept ikke endnu har eksterne mål for, hvor mange nye butikker man ønsker at åbne, og hvor de eventuelt skal åbnes. Det er vigtigst at få styr på basen efter de seneste to hårde år.

- Vi har lukket fem mindre, sekundære markeder. Men det er klart, at udfordringerne jo er forskellige fra marked til marked. På vores amerikanske marked har vi ændret logistik setup og lignende, og vi har lukket en del butikker. Forretningsmodellen var ikke god nok for os. Den var for dyr, samtidig med at der var nogle af vores forretninger, der ikke performede. Nu er vi skåret ned til en mere sund base, som vi så skal vokse fra, forklarer Hans Barslund.

LÆS OGSÅ: Boconcept i fremgang efter kæmpeunderskud


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD