Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sammenlægning dræner bundlinjen hos kendt modebrand

Gant-butik i Paris. Foto: Gant.




Tuesday den 29 September 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Næsten hele overskuddet er forsvundet i selskabet bag kendt modebrand, der nu har samlet engros- og detail under samme hat.

Selskabet Gant Denmark A/S, som står bag det amerikanske modebrand Gant her i landet, kommer ud af regnskabsåret 2018/20 med et overskud på godt 2,2 millioner kroner.

Tidligere har Gant haft to selskaber dedikeret til engros og detail, men som noget nyt er alle aktiviteter lagt sammen i Gant Denmark A/S.

Ifølge årsrapporten er sammenlægningen blandt de væsentligste årsager til, at bundlinjen ikke holder niveau. Sidste år var overskuddet i Gant Denmark A/S således oppe på 17,5 millioner kroner.

Omvendt har selskabet EJC Retail A/S, som tidligere stod for detail-aktiviteterne i Gant, haft en række år med millionunderskud, inden sammenlægningen blev gennemført. Gant råder over en håndfuld danske  konceptbutikker. 

Alt taget i betragtning kalder ledelsen årets resultat for tilfredsstillende og kommer samtidig med en vurdering af coronakrisens konsekvenser i det næste årsregnskab.

- Grundet Covid-19 er ledelsens forventning til resultatet for det kommende regnskabsår 2020 et faldende resultat før afskrivninger samt endeligt resultat på mellem kr. -8 mio. til kr. -11. mio, skriver ledelsen i årsrapporten.

Udover at have fem konceptbutikker og en outletbutik på det danske marked, bliver Gant-kollektionerne solgt gennem en lang række eksterne forhandlere over hele landet.

Amerikanske Gant blev grundlagt tilbage i 1949.

LÆS OGSÅ: Stifter bliver hovedaktionær i succesfuldt modebrand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD