Salling Group vil åbne Fætter BR butikker og webshop
I løbet af få måneder vil nye Fætter BR butikker se dagens lys rundt omkring i landet. Også en helt ny webshop er på vej.
Allerede inden for få måneder åbner de første BR-butikker under den nye ejer Salling Groups vinger, hvor det forventes at der åbner cirka 25 nye butikker, under det velkendte navn BR.
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
Landsdækkende kæde
Dermed forbliver legetøj en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet.
Administrerende direktør i Salling Group Per Bank ser frem til åbningen af de første BR-butikker:
- Med en landsdækkende BR-kæde og en stærk webshop sikrer vi, at der fremover bliver et univers, hvor man kan købe legetøj. Det ligger os meget på sinde, at børn fortsat kan have gode oplevelser med legetøj i fysiske butikker, og at legetøj forbliver en del af danskernes hverdag, siger Per Bank.
Dialog med udlejere
I december annoncerede TOP-TOY lukning af samtlige Toys’R’Us- og BR-butikker i Danmark, efter at virksomheden gik konkurs. Efterfølgende indgik Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, føtex, Netto, Wupti.com og Salling Stormagasiner, en aftale med kurator i konkursboet om køb af TOP-TOY’s samlede danske varelager samt rettigheder til at anvende BR-navnet på det danske marked.
- Der er tale om et særdeles stærkt dansk brand, og de seneste ugers omtale af BR har understreget, at danskerne meget gerne vil holde liv i BR. Vi er nu i dialog med udlejere over hele landet for at sikre de bedste placeringer til de kommende BR-butikker, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Aftalen mellem kurator og Salling Group betød, at Salling Group alene overtog varelager samt rettigheder til BR-brandet fra kurator. Transaktionen med konkursboet omfattede således ikke medarbejdere, lejeaftaler eller inventar, ligesom der heller ikke har været betaling af goodwill, herunder nøglepenge, hverken direkte eller indirekte til konkursboet.
Salling Group har efterfølgende uafhængigt af konkursboet påbegyndt individuel forhandling med udlejere landet over om ledige butikslokaler. Åbningen af de nye BR-butikker kan finde sted i lejemål, der tidligere har huset legetøjsbutikker men kan også ske i øvrige eksisterende eller nyopførte lejemål.
De kommende ca. 25 butikker forventes placeret bredt på tværs af Danmark, dog i første omgang ikke på ikke-brofaste øer. I løbet af foråret forventes placering af de kommende BR-butikker offentliggjort.
Salling Group har ifølge pressemeddelelsen orienteret Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter