Salling Group lancerer nyt koncept for hjemmelevering
Føtex skal ikke længere være omdrejningspunktet for hjemmelevering, lyder det fra Salling Group, som nu sadler om på området.
Føtex Hjemmelevering bliver lukket ned.
I stedet tager Salling Group hul på en mere ambitiøs satsning inden for levering af dagligvarer, som en anden af koncernens kæder - Bilka - lægger navn til.
Med Bilka ToGo Hjemmelevering bliver varerne pakket i Bilka-varehuse i Aalborg, Aarhus, Trekantområdet, Odense og København. Selve leveringen kommer til at foregå med egne servicebude, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.
Hidtil har Føtex Hjemmelevering været forbeholdt kunder på Sjælland.
- Vi har et ønske om at kunne betjene flere dele af landet. Da Salling Group gik i luften med hjemmelevering, var det med levering fra én lokation, nemlig føtex Hjemmeleverings lager i Ishøj, siger Per Bank, adm.direktør i Salling Group.
At fragte varer direkte hjem til kundernes hoveddør er ikke nogen guldrandet forretning - hverken for Salling Group eller koncernens konkurrenter, lyder det fra direktøren i Bilka, Mark Nielsen, som får ansvaret for hjemmeleveringen.
- Derfor har vi brug for en endnu mere solid og fleksibel leveringsmodel. Det får vi med Bilka ToGo Hjemmelevering gennem en regional tilstedeværelse, hvor varerne pakkes tæt på, hvor kunderne bor, i et fleksibelt setup i forhold til medarbejdere og med et stærkt sortiment fra Danmarks største varehuse, siger Mark Nielsen.
Medarbejdere ansat ved Føtex Hjemmelevering, som lukker ned, søges omplaceret til ledige stillinger i andre dele af Salling Group, hvor der er brug for medarbejdere.
LÆS OGSÅ:
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter