Salg på Amazon - sådan kommer du i gang
Overvejer du at bruge Amazon til at sælge dine produkter? Her er en guide med gode tips og tricks.
Der kan være en del at vinde ved at sælge sine produkter på Amazon. Det kan dog også være spild af tid, hvis annonceringen ikke gøres på den rigtige måde. Derfor har Klaus Andersen fra YouWe udarbejdet en guide til netbutikkernes interesseorganisation FDIH.
En god start
På Amazon handler det om at ligge øverst, når kunderne søger på produkter eller brands. Det gør man ved både at være billigst og ved at have en god kunderating.
- Hvis man eksempelvis sælger kendte mærkevarer, som andre allerede sælger på Amazon, så er der måske 30 andre, der sælger det samme produkt, og hvis man ikke er blandt de bedst ratede, samt blandt de billigste, får man aldrig handlen. Denne strategi kalder vi Buy-box strategi, fordi det handler om at ligge i Buy-box. Hvis du kan konkurrere på prisen på kendte produkter, så er du allerede nået et langt stykke i forhold til at kunne få succes på Amazon, forklarer Klaus Andersen til FDIH og understreger at kunderating er lige så vigtig.
Derfor kan det også give mening at sende nogle af sine faste kunder igennem Amazon, således at de kan give en god rating. Det kan betyde, at man mister kunder i starten, som ikke bryder sig om at blive omdirigeret. Men de vindes stort tilbage, forklarer han.
Vigtig beskrivelse af produkt
Det er vigtigt at have helt styr på alle detaljerne omkring produktet, og det er vigtigt, at de står beskrevet på det rigtige sprog i forhold til det land, man ønsker at sælge i.
- Det nytter ikke noget bare at smide alle dine produkter over på platformen, for Amazon vurderer og placerer dem ud fra, hvor godt de er beskrevet. Gå hellere efter at have færre produkter, der til gengæld er toptunet på detaljen, siger Klaus Andersen til FDIH.
Ulemperne
Han understreger, at der også er ulemper ved at sælge sine produkter gennem Amazon.
- Eksempelvis kan du vinke farvel til dit ejerskab over kundedata. Det sidder Amazon benhårdt på. Det betyder, at du ikke kan bruge kundedata til eksempelvis re-targeting, e-mailmarkedsføring osv. Og det betyder, at du skal tjene allerede fra første ordre, for du kan ikke sige, at du ”blot” vil bruge ordren til at skabe kontakt og få kunden til at komme igen.
Amazon er heller ikke en gratis platform. Man kan enten betale via et månedligt abonnement eller ved at betale mellem 8-15 procent af omsætningen i kommission alt afhængig af produktkategorien.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter