Så stort er underskuddet hos Dagrofa
Discountkæden Kiwi har givet en massiv økonomisk mavepuster til dagligvarekoncernen Dagrofa, viser nøgletal fra årsregnskabet.
Mens de sidste kunder forlader ophørsudsalget i landets Kiwi-butikker, som en for en må trække skodderne ned for sidste gang, kan Dagrofa nu præsentere et trecifret millionunderskud på bundlinjen.
Ifølge en pressemeddelelse fra dagligvarekoncernen ender årets resultat med et minus på hele 655 mio. kroner. Det er mere end en tredobling i forhold til sidste år, hvor underskuddet lød på 198 mio. kroner.
Beslutningen om at lukke den urentable discountkæde Kiwi har medført ekstraordinært store afskrivninger, der har været med til at presse indtjeningen i bund, lyder forklaringen fra Dagrofa.
- Et underskud i den størrelse er naturligvis utilfredsstillende, men vi kan glæde os over, at vi nu har truffet beslutning om det, der skaber underskuddet, og at vores øvrige forretningsområder har en fornuftig indtjening, siger koncernchef Per Thau.
Meny vinder markedsandele
Selvom Dagrofa må tage imod en økonomisk mavepuster, så er der fremgang at spore i andre dele af forretningen, lyder det fra koncernen.
Meny-kæden har formået at erobre markedsandele, og de lokalt forankrede købmænd i Spar-butikkerne er kommet ud af 2016 med et styrket brand, lyder det i pressemeddelelsen.
Samtidig har koncernen en vækstmotor i engrosvirksomheden FoodService Danmark, som nu bliver yderligere styrket med opførelsen af en ny stor terminal og et domicil syd for København.
- De gode fødevareoplevelser og den lokale forankring er dér, vi er stærkest, og det er her, vi forventer at kunne skabe vækst. Det er de forretningsområder, vi vil udvikle de kommende år. Samtidig er convenience af høj kvalitet et vækstområde, vi kommer til at satse endnu mere på med blandt andet vores delikatesseafdelinger og salatbarer, siger Per Thau i pressemeddelelsen.
Fald i omsætningen
Årets omsætning lander på 18.6 mia. kroner, hvilket er en tilbagegang fra sidste års 19,9 mia. kroner. Faldet skyldes først og fremmest et frasalg af virksomhederne Pisiffik A/S, KK Engros I/S og Sørwi A/S, lyder det fra Dagrofa.
Den negative udvikling vil fortsætte i næste årsregnskab, forventer koncernen. Her vil omsætningen sandsynligvis ligge 4-6 procent under niveauet for 2016. De skyldes lukningen af Kiwi.
Ifølge koncernchef Per Thau forventer man en positiv drift fra senest 2019.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter