Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Så mange millioner har Flügger tabt på it-kaos

- Sammenlagt har vi så at sige mistet et helt finansår (på it-problemer, red.), siger Flüggers administrerende direktør, Peter Røpke
Foto: Flügger



Monday den 9 May 2016 kl. 10:14 - Kilde: Børsen

Flügger sætter nu tal på, hvor meget massive it-problemer har kostet malerkoncernen. It-firmaet Datacon forstår ikke erstatningskrav.

Som beskrevet flere gange her på detailfolk.dk er malervirksomheden Flügger A/S og it-virksomheden Datacon rygende uenige om, hvem der har ret.

På den ene side mener Flügger, at Datacons leverede it-system har skabt Flügger så massive problemer, at malervirksomheden har krav på et tocifret millionbeløb i erstatning.

Det afviser Datacon, der på den anden side har indledt en inkassosag mod Flügger for ubetalte regninger i forbindelse med it-projektet.

Nu sætter Flüggers administrerende direktør, Peter Røpke, ord på, hvor meget malerkoncernen har mistet på bundlinjen på grund af problemerne med indkøring af et nyt it-system, som blev søsat i december 2014.

LÆS OGSÅ: Flügger strides om tocifret millionbeløb med it-selskab

'Har mistet et helt finansår'

- I dag er vi heldigvis tilbage på normalen. Men det ubehagelige er, at det har påvirket to finansår, og sammenlagt har vi så at sige mistet et helt finansår. Tidligere har vi normalt haft et ebit på 80-100 millioner kroner (resultat før renter og skat, red.). I forrige finansår manglede der omkring 20 millioner kroner, og i relation til det seneste år har vi forecastet, at der vil mangle cirka 60 millioner kroner i forhold til normalen, siger Peter Røpke til dagbladet Børsen.

På grund af børsreglerne kan Peter Røpke ikke gå yderligere i detaljer med økonomien, men Flügger og Datacon skal mødes i retten om det fejlslagne it-system, som betød for Flügger, at virksomheden på et tidspunkt hverken kunne modtage eller effektuere ordrer, skriver avisen.

LÆS OGSÅ: Flügger-direktør er optimistisk efter it-kaos

Datacon uforstående

At Flügger vil rejse et erstatningskrav på et tocifret millionbeløb forstår administrerende direktør hos Datacon, Jan Misser, ikke.

- Normalt vil det være sådan, at man undervejs anker, irettesætter, kritiserer eller anfægter. Men det er overhovedet ikke sket i de fem år, der er gået, siger Jan Misser til Børsen.

It-systemet, der er blevet indkørt hos Flügger, er et såkaldt EPR-system, der samkører ordrer, salg, indkøb, lagre og økonomistyring.

LÆS OGSÅ: Nyt it-system fortsætter med at koste Flügger kassen 

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD