Post Danmark åbner 225 nye posthuse og runder milepæl
På et halvt år har Post Danmark åbnet 225 nye posthuse, og dermed runder virksomheden ifølge dem selv en ’særlig’ milepæl.
Der er smæk på, når Post Danmark for tiden pakker sin strategi ud. Posthusene skal have lange åbningstider, og der skal være mange udleveringspunkter, så e-handlende danskere kan få fat i deres pakker.
Derfor har virksomheden i løbet af det seneste halve år åbnet flere end 225 nye posthuse. Med den seneste åbning på Frederiksberg har Post Danmark rundet posthus nummer 1.000. Og det er en ’særlig milepæl’, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
- Siden 1. oktober har vi i gennemsnit åbnet et nyt posthus om dagen, og det er noget helt særligt at slå dørene op til posthus nummer 1.000. I nyere dansk posthistorie har vi aldrig været så tilgængelige som nu med vores fintmaskede net af udleveringssteder og de lange åbningstider, vi kan tilbyde i samarbejde med vores posthuspartnere, siger Henning Christensen, chef for PostNord Danmark, i pressemeddelelsen.
Nethandel kræver flere posthuse
De mange nye posthuse åbner primært hos dagligvarebutikker, tankstationer, boghandlere og kiosker. Og den store vækst skyldes én ting, internethandel.
- Nethandlen er i høj grad drevet frem af convenience, og vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde løsninger til vores kunder, der gør det nemt at handle på nettet. Det er blandt andet derfor, at vi netop er startet på lørdagsomdeling af pakker, og at vi vil fortsætte med at åbne nye posthuse, så vi kan gøre det let at hente pakker selv, siger Henning Christensen.
Ved udgangen af 2015 forventer Post Danmark at have over 1.525 pakkeudleveringssteder i form af posthuse og landets 475 Pakkebokse.
LÆS OGSÅ: Post Danmark åbner posthuse i Bilka
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter