Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Populær handelsgade åbner igen efter total ombygning

Det har ikke været nemt at drive butik i Elmegade på Nørrebro den sidste lange periode.
Foto: PR-foto



Wednesday den 31 October 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

I weekenden bliver vejspærringerne fjernet fra en af Københavns populære handelsgader, som ser frem til flere potentielle kunder.

På Nørrebro er den totale ombygning af Elmegade tæt på at være i mål. Allerede i weekenden bliver der åbnet for gennemkørsel, skriver den smalle gades arbejdsgruppe i en pressemeddelelse.

Der er blandt andet lavet bredere fortove, så butikkerne har bedre muligheder for udendørs servering, mens cykelstien har er løftet et niveau op i forhold til kørebanen.

- Nu bliver der mere ro på og sikkerhed i trafikken. De gående kan i ro og mag besøge restauranter og handle i butikkerne, cyklisterne kan bevæge sig sikkert gennem gaden og bilisterne er fuldstændig klar over, hvor de skal placere sig på kørebanen, siger Jesper Kjærgaard. Han er medlem af arbejdsgruppen.

- Og så ser det hele kanon godt ud. Elmegade beholder sin charme og unikke stemning, men har fået en virkelig tiltrængt make-over. Det er blevet så flot og hyggeligt; som en gade fra Berlin eller Paris blandet med den velkendte Nørrebro-stemning, fortsætter han.

Flere besøgende

Renoveringen har stået på i flere måneder, og det har været hårdt for de mange handlende, at gaden lignede et bombekrater.

Men det nye udseende skulle gerne være med til at øge mængden af potentielle kunder, mener Jesper Kjærgaard.

- Det er virkelig en milepæl for Elmegade at være nået hertil og gaden tager sig langt bedre ud nu. Det håber vi selvsagt smitter positivt af på mængden af besøgende i vores dejlige gade midt på Nørrebro, siger han.

Lørdag den 10. november afholder de lokale forretninger i Elmegade en genåbningsfest for alle besøgende.

LÆS OGSÅ: Shoppingcenter bliver bygget om til sidegade



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD