Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Pelsbutik tiltalt for ulovligheder

Foto: detailfolk.dk



Friday den 14 November 2014 kl. 11:33 af: Newspaq

Birger Christensen risikerer en stor bøde i en sag om ulovlig brug af en kinesisk mand til at hive kunder ind i pelsfirmaets butik.

Pelsfirmaet Birger Christensen, der har til huse på Strøget i København, risikerer at få bøder på sammenlagt 70.000 kroner i en sag om ulovligt arbejde. Pelsfirmaet nægter sig skyldig i sagen.

Det er anklagemyndigheden ved Københavns Politi, som har rejst tiltale mod det luksuriøse pelsfirma for brud på udlændingeloven.

Ifølge anklagemyndigheden har firmaet forbrudt sig mod reglerne ved at udbetale provision til en kinesisk mand, som har anvist kunder til butikken. Manden har ifølge anklagemyndigheden fået udbetalt 11.645 kroner for sine ydelser.

- Vi har modtaget en anmeldelse, og vi har nogle oplysninger fra Skat, og på den baggrund har vi rejst tiltale i sagen, fortæller senioranklager Birgit Lougart til Ritzau.

Butikker betaler turistguider

Det har tidligere været fremme, at flere forretninger i hovedstaden betaler turistguider for at lede for eksempel købestærke kinesiske krydstogtturister ind i butikken. Det er angiveligt noget i den retning, der er foregået hos Birger Christensen.

Den mand, som har udført det angiveligt ulovlige arbejde, er ikke tiltalt i sagen.

- Han er udrejst af Danmark, fortæller Birgit Lougart.

Sagen mod pelsfirmaet bliver behandlet ved Københavns Byret den 17. november.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Betalte guider kan udløse kæmpe bøder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD