Pandora vil bremse Kasis nye eventyr
Den danske smykkegigant forsøger nu med en voldgiftssag at fjerne Kasi-Jesper som adm. direktør i en konkurrerende smykkevirksomhed.
Smykkeselskabet Pandora går nu rettens vej for at fjerne Jesper Nielsen - kendt som Kasi-Jesper - fra posten som administrerende direktør hos konkurrenten Endless Jewelry.
Det fremgår af en kommende bog om Pandora, skriver Berlingske.
Jesper Nielsen solgte i 2010 forhandlernettet Kasi Group til Pandora for næsten 400 millioner kroner. Men samtidig underskrev han ifølge avisen en konkurrenceklausul, der betyder, at han skal holde sig ude af den globale smykkebranche frem til 2016.
Med sit engagement i Endless Jewelry mener Pandora, at Jesper Nielsen har overtrådt aftalen.
Sagen skal afgøres ved en voldgiftsret, og der er ifølge Berlingske planlagt møder 22., 23. og 26. september.
Skulle Jesper Nielsen tabe sagen, er han nødt til at stoppe som direktør i Endless Jewelry. Det vil være et hårdt slag for firmaet, som skal være verdens største smykkeproducent, hvis det står til Jesper Nielsen.
Er ikke en trussel
Pandora har tidligere sagt, at Jesper Nielsen ikke er nogen trussel mod det danske selskab. I USA, der er Pandoras suverænt største marked, har firmaet dog set sig nødsaget til at udsende et brev til sine forhandlere, fordi Endless Jewelry angiveligt har "sagt" eller "givet indtryk af", at firmaet er tilknyttet Pandora.
- Vi er blevet opmærksom på, at der er forvirring blandt Pandoras kunder om Pandoras tilknytning til Endless Jewelry-brandet. Med dette brev ønsker vi at forklare, at Pandora har absolut ingen tilknytning til Endless Jewelry, lyder det i brevet.
Jesper Nielsen har forpligtet sig til ikke at kommentere voldgiftssagen, som heller ikke Pandora vil ytre sig offentligt om.
Den farverige dansker siger dog, at Pandoras brev til de amerikanske forhandlere var "den bedste og billigste markedsføring", han "nogensinde har fået".
/ritzau/
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter