Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Pandora og butikkerne funkler i kvartalsregnskab

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 11 November 2014 kl. 09:55 af: Dennis Clausager

Smykkegiganten Pandora har igen opjusteret forventningerne til årets regnskab. Øget fokus på egne butikker er en del af årsagen.

Med den sjette opjustering i træk og en vækst i både omsætning og indtjening, har Pandora med dagens kvartalsregnskab endnu engang vist flot fremgang.

Pandora øgede omsætningen med 26,2 procent sammenlignet med samme periode i 2013, og resultatet steg med 18,46 procent. En fremgang, som selskabet er yderst tilfredse med, og Pandora tilskriver blandt andet fokus på egne butikker og de Pandora brandede butikker en stor del af æren.

- Vi glæder os over endnu et stærkt kvartal, hvor vi kunne konstatere den højeste omsætning og EBITDA nogensinde. Alle regionerne klarede sig fortsat godt, drevet af udvidelsen af vores butiksnetværk, bedre eksekvering i butikkerne og fortsat attraktive produkter, udtaler den afgående topchef Allan Leighton i forbindelse med regnskabet.

Øger fokus på egne butikker

Pandora har i 2014 øget andelen af concept-butikker, der globalt set steg fra 1011 butikker i 3. kvartal 2013 til nu 1307 butikker i samme kvartal 2014. I samme periode har Pandora selv sat sig på ejerskabet i flere og flere butikker ved at øge andelen af egenejede concept-butikker med 90 stk. Således ejer Pandora nu selv 218, mens antallet af egenejede Shop in Shops ligeledes er øget en smule med 5 stk. til nu at udgøre 64.

Dette er blandt andet sket ved at overtage 22 concept-butikker i det Nordøstlige USA fra smykkekæden Hannoush, som Pandora ikke mente performede godt nok sammenlignet med øvrige regioner.

Det bliver også fortsat med kraftigt fokus på egen butiksdrift, at Pandora kigger ind i 2015. I forbindelse med kvartalsregnskabet oplyses det, at Pandora planlægger at fortsætte udvidelsen af butiksnetværket og forventer at tilføje mere end 300 nye konceptbutikker i 2014 mod tidligere forventet mere end 275. En forholdsmæssigt højere andel af Pandora-ejede butikker forventes at blive åbnet i 4. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

På trods af den øgede andel af egne butikker havde Pandora en nettotilbagegang af antallet af udsalgssteder globalt, der er gået fra 10.345 til 9.841. Årsagen skyldes ifølge Pandora et ønske om at afvikle de ikke brandede Pandora forhandlere, der ikke lever op til virksomhedens performancekrav for at sikre fokus på de Pandora-brandede concept-butikker og Shop in Shops.

LÆS OGSÅ: Smykkegigant åbner sin største flagship store



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD