Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Organisation sætter tabstal på centerbutikkernes lange mareridt

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 22 September 2021 kl. 11:37 af: Kristian Holgersen

Et konkret bud på, hvor mange milliarder coronakrisen endte med at koste centerbutikkerne i tabt omsætning, er voldsom læsning.

Der kunne bygges en hel Øresundsbro for den tabte omsætning i landets centerbutikker.

I løbet af coronakrisen blev shoppingcentrene ramt af otte måneder med nedlukninger, og det har samlet set kostet butikkerne mellem 20-25 milliarder kroner, viser en opgørelse fra EjendomDanmark.

Under normalt omsætndigheder plejer landets centerbutikker at omsætte for 60-70 milliarder på et år.

- Det er voldsomt at se den samlede regning, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

- Så store tab indhenter du ikke, og der er ingen lette løsninger. Coronatiden var en barsk periode for både butikkerne og centre. Heldigvis stod man de fleste steder sammen om at finde en vej igennem krisen. Men vi skal også som samfund erkende, at der er områder, hvor kampen mod corona har haft meget store konsekvenser, siger han.

Besværlig hjælp

Centerbutikkerne stod i en ekstra svær situation, fordi gadebutikkerne var mindre ramt af nedlukninger, og som en krølle på halen var der også udfordringer med kompensations- og hjælpepakkerne.

Et estimat fra EjendomDanmark fra foråret 2020 viser, at to ud af tre centerbutikker ikke kunne få tilstrækkelig kompensation på grund af teknikaliteter og juridiske bump på vejen.

- Nogle butikker kunne kompensere ved at satse på handel via digitale kanaler, men det er ikke alle, der kunne det, og hvor det var muligt, krævede det stadig en markant omstilling, siger Jannick Nytoft, som stadig kan se faremomenter forude.

- Udskudt moms og en dækningsafgift er to faktorer, der lurer forude. Det skal ikke underkendes, at det kan blive svært for mange virksomheder, når de regninger skal betales. For selv med fx Folketingets aftale om tilbagebetaling af den udskudte moms vil flere - særligt de små - butikker blive udfordret, siger direktøren.

LÆS OGSÅ: Familien giver afkald på direktørposten i Rødovre Centrum



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD