Nyt svensk shoppingcenter skræmmer ikke danske konkurrenter
På Fisketorvet og i Fields føler man sig ikke truet af det nye store shoppingcenter, der åbner i Malmø i dag.
I dag slår det store Emporia Shoppingcenter dørene op.
Det nye center ligger i Malmø ved stationen Hyllie kun 10 minutter i tog fra Københavns Lufthavn Kastrup. Det skræmmer dog ikke de københavnske shoppingcentre Fields og Fisketorvet.
- På Fisketorvet anser vi ikke Emporia som værende en konkurrent. Fisketorvet har igennem det seneste halvandet år kraftigt opgraderet på butiksudbud, design og services, så vi har rustet os til fremtiden, siger Jacob Banner, der er centerchef på Fisketorvet til detailfolk.dk
Han tror ikke, at Fisketorvets kunder vil droppe centret ved Dybbølsbro station og tage turen over Sundet.
- Den fysiske afstand, den stærke svenske krone og broafgiften betyder, at vores kunder som primært kommer fra Storkøbenhavn vil fravælge Emporia, siger Jacob Banner.
Et center bygget til svenskerne
Heller ikke i Fields føler man sig truet af den nye nabo og konkurrent.
- Emporia er et center, der primært er bygget til svenskerne, siger center manager, Lotte Eiskjær Andersen.
Hun tror ikke, at Emporia vil afholde hverken de svenske eller danske kunder fra at komme i Fields.
- For svenskerne er det en udflugt at komme til København og Fields, så vi forventer, at de bliver ved med at komme. Jeg tror heller ikke, at danskerne begynder at shoppe på den anden side af Sundet, det koster jo også noget at køre over broen, siger Lotte Eiskjær Andersen til detailfolk.dk.
Hun fremhæver dog, at Emporia kan have nyhedens interesse.
Branchen bliver løftet
Med sine 93.000 kvadratmeter fordelt over tre etager, er det meningen, at Emporia skal kombinere shopping, mad, kunst og design. På toppen af centret er der en park, hvorfra de forventede 25.000 daglige besøgende kan nyde udsigten.
Center manageren i Fields tror, at hele branchen kan nyde godt af det nye svenske center.
- Det er et imponerede og smukt center, der giver noget ekstra til detailhandlen. Hele branchen bliver løftet, siger Lotte Eiskjær Andersen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter