Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ny massefyring på mail hos Fona vækker atter harme

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 31 March 2016 kl. 14:29 af: Søren Duran Duus

Fonas øverste direktør bliver atter kritiseret for måden at fyre på i elektronikkæden. Sidste massefyring førte også til massiv kritik.

- Hvad fanden bilder han sig ind! Sikke en elendig kryster og chef! Håber dæleme, han får en fyreseddel pr. sms! Og kære medarbejdere, I fortjener bedre end at arbejde for sådan en ’chef’!

- At mødes med 300 mennesker i 5-10 minutter. Nej, det er helt umuligt. Luk resten ned også. Den kære Kjær er jo helt lost, når det handler om forståelse for moderne kommunikation. Hans smålighed bliver jo nu til en shitstorm i større eller mindre grad.

- De må da have nogle butikschefer, der kan overbringe det triste budskab.

Sådan lyder tre kommentarer ud af mange på DR Nyheders Facebook-side. Det sker til artiklen ’Fona-direktør fyrer ansatte i en email, hvori DR kan oplyse, at ansatte i Fona i dag, torsdag, bliver fyret på email.

Det viser en intern besked fra Fonas øverste direktør, Michael Kjær, som beklager fremgangsmåden.

LÆS OGSÅ: Blodbadet fortsætter: Kun disse otte Fona-butikker overlever

Logistiske årsager

- Af logistiske årsager har vi desværre ikke mulighed for at komme rundt til jer alle for personligt at overbringe jer denne beslutning, hvilket vi absolut ville have foretrukket, skriver direktør og storaktionær i Fona, Michael Kjær, i en intern besked til Fonas ansatte, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

I februar meddelte den pressede Fona-kæde, at kæden ville lukke 25 butikker, mens 31 butikker ville fortsætte. Det betød i første omgang, at 300 ud af de 975 ansatte i Fona på daværende tidspunkt blev fyret, men torsdag er det kommet frem, at nu blot 8 ud af 56 Fona-butikker overlever efter den rekonstruktion, selskabet er i gang med.

Som konsekvens bliver 280 medarbejdere nu fyret, oplyser advokaterne bag rekonstruktionen til erhvervsmediet Finans.

Michael Kjær ønskede torsdag formiddag ikke at give interview om krisen i Fona og den nye fyringsrunde. Men i beskeden til de snart forhenværende Fona-medarbejdere afslutter Michael Kjær med følgende ord: ’I ønskes alle det bedste fremover – good luck!’

LÆS OGSÅ: Fona lukker 25 butikker i forsøg på at overleve

Fik også kritik sidste gang

Ved forrige massefyring tilbage i februar følte Michael Kjær, administrerende direktør i F Group A/S, der ejer Fona, sig efterfølgende så presset, at han sendte en intern mail til medarbejderne i Fona. Heri skrev han blandt andet:

- Helt uden, at vi kendte til indhold og timing, er der sendt en pressemeddelelse ud (fra Fonas rekonstruktører, red.). Vores interne plan er desværre blevet torpederet. Vi beklager dybt, at dette er sket og må konstatere, at kommunikation er en vanskelig størrelse, skrev Michael Kjær, som har været storaktionær og øverstkommanderende i Fona i årtier.

LÆS OGSÅ: Massefyringer: Fona-ejer undskylder brøler



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD