Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ny ejer på vej til kriseramt Stof 2000





Friday den 22 January 2016 kl. 10:58 - Kilde: Fyens Stifstidende

Kæden Stof 2000 med 30 butikker i Danmark har de sidste år haft store økonomiske problemer. En ny køber står dog klar i kulissen.

Efter eget ønske har sykæden Stof 2000 valgt at blive taget under rekonstruktion. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

Normalt tages en virksomhed under rekonstruktion, når den er insolvent og derfor ikke kan betale af på sin gæld. I Stof 2000's tilfælde har man dog fundet en køber, som er villig til at overtage virksomheden og gælden. 

En fynbo overtager

Direktør i Stof 2000, Jørgen Andsbjerg, vil ikke fortælle, hvem køberen er, før kreditorerne og skifteretten har godkendt køberen den 25. januar. Han er til gengæld optimistisk i forhold til butikkernes og de ansattes fremtid.

- Det hele har fået en lykkelig udgang. Butikker og ansatte fortsætter, og vi regner med at åbne på to nye placeringer, siger Jørgen Andsbjerg til Fyens Stiftstidende.

Han tør dog godt tør sige, at køberen er en fynbo. 

Ifølge Fyens Stiftstidende har Stof 2000 har i dag 180 ansatte, hvilket svarer til 149 fuldtidsstillinger. Men virksomheden har haft underskud i fem ud af de sidste syv regnskabsår.

Forudsete problemer

I årsregnskabet for 2014 kunne man da også læse, at der var en bankgæld på 35,6 millioner kroner. Egenkapitalen var dengang negativ med 13,6 millioner kroner. 

Her forklarede ledelsen også, at man godt klar over, at virksomheden havde problemer.

- 2014 har været endnu et vanskeligt år for Stof 2000, skønt et væld af aktiviteter har set dagens lys. Det har krævet investeringer i uddannelse, udvikling af it-systemer, lagerstyring, trimning af organisationen samt ikke mindst udvikling af en helt ny butiksstrategi og koncept, der i året har betydet lukninger/flytninger/etableringer og renoveringer af 12 butiksenheder, skriver ledelsen i årsregnskabet for 2014.

Her understreger man også, at omkostningerne på særligt personaleområdet har betydet, at virksomheden har haft ekstraordinære udgifter.

LÆS OGSÅ: Ny burger-restaurant deler gratis burgere ud - andre går konkurs

Læs hele artiklen på Fyens Stifstidende


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD