Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ny dom: Pas på når du bruger arbejdsgiverbetalt mobil

Foto: detailfolk.dk



Monday den 30 May 2016 kl. 15:20

En arbejdsgiverbetalt telefon er ikke lig med, at en medarbejder må foretage private køb via mobilen, medmindre det er aftalt.

Fri mobil er ikke lig med frit forbrug.

Det viser en ny højesteretsdom.

Således viser dommen fra Højesteret, at en arbejdsgiverbetalt mobil ikke er ensbetydende med, at en medarbejder må foretage private køb via mobilen, hvis det ikke er aftalt på forhånd mellem parterne. 

Højesteret har netop slået fast, at en arbejdsgiver var i sin gode ret til at bortvise en medarbejder, der uden tilladelse havde købt togbilletter til privat brug via sin arbejdsmobil.

Det oplyser advokatfuldmægtig hos Advodan Mads Cramer T. Kam.

I den konkrete sag havde medarbejderen i forbindelse med sin ansættelse fået stillet en mobiltelefon til rådighed og blev beskattet af det på helt normal vis.

- Når man bliver beskattet af arbejdsmobilen, forudsætter det almindeligvis, at medarbejderen også må anvende mobilen til private formål. Men nu har Højesteret altså slået fast, at deciderede private køb, der er foretaget – og betalt af arbejdsgiveren – via en arbejdsmobil, kræver arbejdsgiverens udtrykkelige accept – og den havde medarbejderen ikke i denne sag, oplyser Mads Cramer T. Kam.

Beløbsstørrelsen ikke vigtig

Højesteret pointerede ligesom landsretten, at selv om arbejdsgiveren ikke havde opstillet regler eller en politik for medarbejderens anvendelse af mobiltelefonen, burde det alligevel have stået medarbejderen klart, at hans arbejdsmobil var et arbejdsredskab, som ikke kunne benyttes til betaling af rent private udgifter uden, at arbejdsgiveren havde givet lov til det.

I dommen har Højesteret ikke lagt afgørende vægt på selve beløbsstørrelsen af medarbejderens private køb, og det åbner ifølge Mads Cramer T. Kam op for, at en medarbejder principielt også kan bortvises på grund af helt små beløb – for eksempel gebyrer i forbindelse med en sms-afstemning.

En almindelig proportionalitetsbetragtning vil dog formentlig tale imod en bortvisning, hvis en sag handler om få kroner, påpeger den advokatfuldmægtige.

LÆS OGSÅ: Her er den nye minimalløn for butikselever



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD