Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Neye fortsætter transformation med nyt mærke: - Vi gør det ordentligt

Foto: NEYE



Monday den 15 November 2021 kl. 11:23 af: Kristian Holgersen

Et helt nyt mærke er seneste træk hos den landsdækkende Neye-kæde, som satte gang i en større transformation under coronakrisen.

Taske- og kuffertkæden Neye har valgt at etablere et bæredygtigt taskemærke under navnet Again.

Den primære målgruppe er yngre, modebevidste kvinder, skriver Neye i en pressemeddelelse.

Siden 1970’erne har Neye støttet dansk kræftforskning gennem årlige donationer, men nu venter også en intensiveret satsning på bæredygtighed, som lige nu er et af de varmeste tendenser i markedet.

- Vi har alle et ansvar for at skabe en mere bæredygtig verden. Med Again begynder vi med ét brand, men vi gør det ordentligt, som vi altid har gjort. For os er ansvarlighed nemlig også lig med ordentlighed, siger Camilla Raffnsøe, adm. direktør i Neye.

- Derfor har vi taget et grundigt kig på vores brands. Again er kun begyndelsen på rejsen mod at være en endnu mere ansvarlig virksomhed - også når det kommer til vores fodaftryk fra måden, vi producerer på, siger Camilla Raffnsøe.

Again-taskerne er GRS-certificerede - en forkortelse af Global Recycled Standard. De er lavet af nylon, plast og polyester fra overskudsproduktion i industrien eller brugte plastikflasker.

Forandringer i Neye

Mærket Again er ikke den eneste nyhed hos Neye-kæden på det seneste. Under coronakrisen valgte kæden at sætte gang i en større transformation.

Da kuffertsalget blev hårdt ramt af rejse-restriktionerne, reagerede Neye ved at lancere en varekategori inden for aktiv fritid, og det endte med at kompensere for den tabte omsætning.

I april fulgte så en satsning på boligtilbehør.

- Det er afgørende for os i Neye, at vi hele tiden tilpasser os den aktuelle efterspørgsel både online og i vores fysiske butikker, sagde Camilla Raffnsøe tidligere på året.

- Vi har under coronakrisen været markant udfordret på vores rejsekategori, men er lykkedes med at konvertere en del af det tabte over til danskernes nye måder at være sammen på. Desuden har vi investeret i vores online-shop, som har været i kraftig vækst, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Modgang har fået landsdækkende kæde til at gå nye veje



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD