Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Netto lancerer usædvanlig kampagne





Friday den 13 October 2017 kl. 09:09 af: Lise Møller Schilder

Normalt er det offentlige myndigheder, der tager sig af den slags kampagne, som Netto netop har søsat for at bekæmpe et alvorligt problem.

Det skal ikke være muligt for unge, som ikke er gamle nok, at købe tobak og alkohol. Det mener Netto, som derfor har startet en ny kampagne, der skal skabe en ny ID-kultur. Det skriver Netto i en pressemeddelelse.

Kampagnen retter sig mod samtlige medarbejdere og Nettos kunder, så det bliver en mere naturlig del af købssituationen at spørge om ID.

- Stikprøver viser, at samtlige butikskæder i detailhandlen har udfordringer med at håndhæve loven om tjek af ID ved køb af tobak og alkohol. Desværre også Netto, skriver Netto i pressemeddelelsen.

Større forståelse for ID-tjek

Formålet med kampagnen, som går under navnet TJEK!, er at skabe en fælles forståelse for, hvorfor spørgsmålet om ID bliver stillet.

- Vi ønsker at bidrage til en ny ID-kultur i Danmark. TJEK! skal på den ene side gøre Nettos medarbejdere bedre rustet til at spørge hver gang, de er det mindste i tvivl om alder. På den anden side skal den skabe forståelse blandt kunderne for, hvorfor de bliver stillet spørgsmålet om ID, siger Landedirektør i Netto, Brian Seemann Broe, i pressemeddelelsen.

Ny online-test

Første del af kampagnen går ud på, at Netto inviterer kunderne med om bag kassen til at gætte en alder. Det gør Netto via en online-test, hvor man ser billeder af unge danskere i forskellige aldre, som man skal prøve at gætte den præcise alder på.

Testen skal gerne illustrere, at det er svært at gætte unge menneskers alder. Testen findes på www.netto.dk/tjek.

 LÆS OGSÅ: Ny landedirektør i Netto Tyskland startede som butiksassistent



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD