Netto hæver panten på brugte indkøbsposer
OM FORSØGET
- Netto indledte i april 2018 en test af pant på plastikposer i alle de fynske Netto-butikker.
- I juni blev ordningen udvidet til Bornholm.
- Hidtil har panten været 50 øre, hvor kunden har fået 1 kroner. retur. Panten hæves nu til 1,50 kroner, hvorefter kunden får 2 kroner. retur. Forskellen betales fortsat af Netto.
- Poser, der bliver afleveret, bliver indsamlet og afleveret til genanvendelse.
Kilde: Netto
Kunderne skal have endnu flere penge, lyder det fra Netto, som gør status over det store eksperiment med pant på plastikposer.
Konceptet ser ud til at kunne fungere, men det kræver nogle justeringer. Sådan lyder meldingen fra Netto, som nu gør status over forsøget med pant på plastikposer.
Efter fire måneder er salget af plastikposer faldet med over 11 procent på Fyn, mens 10 procent af poserne kommer retur.
På Bornholm er salget gået 15 procent tilbage - dog bliver kun fem procent af poserne pantet efter to måneder. Det skriver discountkæden i en pressemeddelelse.
- Vores kunder har taget rigtig godt imod initiativet, som åbenlyst har medvirket til, at kunderne genbruger mere og returnerer flere poser, siger Michael Løve i pressemeddelelsen. Han er direktør i Netto International.
- At vi på fire måneder har fået næsten 10 procent til at komme retur med deres poser, viser at konceptet kan fungere, men det skal styrkes, fortsætter han.
Flere penge
For at få kunderne til at genbruge og pante flere poser, så sætter Netto panten op til 1,50 kroner. Det betyder, at kunden nu får 2 kroner retur - forskellen betales af discountkæden.
- Vi er meget fortrøstningsfulde, men vi vil stadig gerne have endnu flere til at aflevere de udtjente poser i vores butikker, så vi undgår, at de ender i naturen eller som skraldeposer, siger Michael Løve.
- Det kræver tilvænning og tid, ligesom det gjorde, da man satte pant på plastikflasker. Vi tilpasser nu ordningen på en række punkter for at gøre det endnu mere attraktivt at pante poserne, uddyber Netto-direktøren.
Resultaterne får nu Netto til at forlænge testene på Fyn og Bornholm. Målet er at finde en løsning, der kan rulles ud i resten af landet.
LÆS OGSÅ: Konventionelt svinekød forsvinder fra 500 Netto-butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter