Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Mærsk-fond giver millioner til brugsforening

Den lille butik fra 1868 måtte i 1984 give op over for lavpris-konkurrenterne i nabolaget.
Foto: Nationalmuseet



Tuesday den 4 November 2014 kl. 11:11 af: Newspaq

30 år efter lukningen er det nu besluttet at genoplive en 146 år gammel brugsforening. Der kan dog ikke længere købes varer i butikken.

Brumlebys brugsforening, som er den ældst bevarede brugsforening i Danmark, restaureres.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har givet 4,9 millioner kroner til formålet, oplyser Nationalmuseet på sin hjemmeside.

Nationalmuseet står for restaureringen i samarbejde med Brumleby Museum og for forskningen i brugsforeningens enestående arkiv.

Brugsforeningen blev etableret i 1868 i Brumleby på Østerbro og blev Københavns første brugsforening.

Den hed Østerbros Husholdningsforening, og der var gang i handlen indtil 1984, hvor den lille butik måtte give op over for lavpris-konkurrenterne i nabolaget. Men nu kommer der igen liv i butikken i kvarteret af samme navn.

Skal bringes tilbage til 1870

Planen er, at brugsforeningen skal bringes tilbage til omkring år 1870 og både bruges som museum og til forskellige arrangementer. Den skal stå færdig ved udgangen af 2016, som er 150 års jubilæet for brugsforeningsbevægelsen.

På Nationalmuseet er forsknings- og samlingschef på området for nyere tid og verdenskulturer Christian Sune Pedersen taknemmelig for bevillingen fra fonden.

- Donationen gør det muligt at bevare Danmarks ældste eksisterende brugsforening, som samtidig ligger i en af landets vigtigste industrielle kulturmiljøer.

- Brumleby er blandt andet med i Kulturministeriets Kulturkanon og er internationalt anerkendt som et førende industrielt mindesmærke med pendanter i både Tyskland og England.

- Brumleby og brugsforeningen er simpelthen fortællingen om det, der går lidt forud for vores velfærdssamfund, siger Christian Sune Pedersen på hjemmesiden.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: IKEA - nu som museum



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD