Modekoncern i forandring: Formand stopper og butikker lukker
En spareplan betyder butikslukninger, mens forventningerne til hele året sænkes. Formand genopstiller ikke.
De store forandringer i IC Group fortsætter.
Mandag aften kunne modekoncernen således både præsentere en spareplan hos brandet Tiger of Sweden, en finansiel nedjustering og et kommende formandsskifte.
Peter Thorsen genopstiller således ikke til posten som bestyrelsesformand i forbindelse med selskabets ordinære generalforsamling i september.
- Jeg tiltrådte som formand for IC Groups bestyrelse i 2017 for at stå i spidsen for en ny strategi, siger han i en fondsbørsmeddelelse fra koncernen.
- I perioden er koncernens operationelle platform blevet decentraliseret med henblik på at etablere de resterende mærker (By Malene Birger og Tiger of Sweden, red) som selvstændige virksomheder.
En afgørende rolle
Hovedaktionær og bestyrelsesmedlem, Niels Martinussen, letter på hatten og holder samtidig døren på klem.
- Vi takker Peter for hans væsentlige indsats i forhold til transformationen af IC Group, siger han og fortsætter:
- Det er Friheden Invest A/S' ønske, at Peter Thorsen også efter fratrædelse som formand for det børsnoterede selskab kan have en afgørende rolle i udviklingen af koncernens resterende mærker.
Peter Thorsen sælger desuden sine aktier i IC Group gennem selskabet Kirk & Thorsen Invest A/S til Friheden Invest A/S.
Spareplan lukker butikker
Samtidig bliver der igangsat en række tiltag for at reducere omkostningerne i Tiger of Sweden - et af de to tilbageværende brands i IC Group.
Der er tale om tilpasninger i organisationen og butiksnettet, som skal give en årlig besparelse på 10 millioner kroner fra 2019/20, skriver koncernen i en meddelelse til fondsbørsen.
Spareplanen skaber engangsomkostninger for omkring 10 millioner kroner i regnskabsåret for 2018/19 - primært på grund af fratrædelsesomkostninger og lukningen af en række butikker. Det præcise antal bliver ikke lagt frem.
Nedjusterer forventningene
En opdatering af de finansielle forventninger til regnskabsåret 2018/19 byder i samme ombæring på nedjusteringer.
For Tiger of Sweden lød den oprindelige forventning på en “mindre tilbagegang” i omsætningen. Nu lyder den på 6-7 procent.
Situationen er næsten den samme hos By Malene Birger, hvor en “moderat tilbagegang” i omsætningen er blevet til en ventet tilbagegang på cirka syv procent.
For hele koncernen justeres forventningerne til EBIT-marginen til cirka 0 procent (tidligere 1-2 procent), fremgår det af meddelelsen.
LÆS OGSÅ: Krise-koncern bag kendt modekæde får godkendt redningsplan
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter